Kvinder kan blive tabere i ny struktur

    Press/Media: Press / Media

    Description

    Ligestillingen blev glemt i kommunalreformen, frygter kritikere. Kommunalreformen kan blive en bombe under ligestillingen. Der bliver krig på kniven om både de folkevalgte pladser og om lederstillinger i de nye regioner og kommuner, og i den krig risikerer kvinderne at blive de store tabere. Det frygter både fagforeninger, kvindeorganisationer og kønsforskere, der nu, kort før samtlige af strukturreformens 49 lovforslag er vedtaget, forsøger at råbe politikerne op med en opfordring til at tage ligestillingsbrillerne på. Dem havde de nemlig glemt hjemme, da lovforslagene blev fremsat. Kun 4 ud af de 49 forslag i lovpakken har været igennem en ligestillingsvurdering, selv om der eksisterer en lovforpligtelse til, at offentlige myndigheder skal indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. »Med de nye storkommuner bliver der færre pladser i kommunalbestyrelserne og flere til at slås om dem«, siger lektor i kønsforskning ved Aalborg Universitet Ann-Dorte Christensen. »Jeg kan godt frygte, at den i forvejen meget lave andel af kvinder i kommunalpolitik bliver endnu mindre. De lokale magteliter, der jo består af mænd, er i fuld gang med at ruste sig til kampen om de færre stole«. 1. sektion, side 6
    Period15 May 2005

    Media coverage

    1

    Media coverage