I en episode af Brainstorm, en podcast fra Videnskab.dk, diskuterer værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted lillehjernens funktioner. De får hjælp fra Carsten Reidies Bjarkam, professor og ledende overlæge på Neurokirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Lillehjernen er kendt for at koordinere vores bevægelser, men forskning viser nu, at den også spiller en stor rolle for vores tanker og følelser. Den finjusterer eksempelvis vores sprog, opmærksomhed, sociale adfærd og hukommelse og vores evne til at tænke abstrakt. (Resumé leveret af Infomedia) Kilder:Videnskab.dk, 19-01-2024