Description

En særdeles veloplagt tidligere statsminister var forleden på en rejse tilbage i familiehistorien, da han besøgte Vesthimmerlands Museum for officielt at åbne særudstillingen "Anbragt - Livø Anstalten 1911-1961". Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, var nemlig en af de 743 mænd, som i perioden var anbragt på isolationsanstalten. Syv år blev det til på Livø. Åbningen var kulminationen på flere måneders arbejde med at indsamle genstande og gennemgå nye arkivalier, som kaster nyt lys over de 50 år, hvor Livø husede såkaldt " asociale, kriminelle, moralsk åndssvage" mænd. De to historikere bag, museumsinspektør Maria Clement Hagstrup fra Vesthimmerlands Museum og historieprofessor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet, kunne ikke have ønsket sig en bedre åbning, som udover Nyrups nuancerede tale, også bød på premiere på en helt ny og smuk sang om mændenes ø. Passioneret og på smukkeste vis lod Louise Støjbergs de smukke toner fra sangen "Under månen, over tiden" fylde museets rum og skabte en helt særlig stemning forud for åbningstalen. Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, fordi det netop er en helt central fortælling af national værdi, som bliver udfoldet i museets to store Per Kirkeby sale.

Period1 Dec 2021

Media coverage

1

Media coverage

  • TitleNy særudstilling åbnede med manér
    Media name/outletFarsø Avis
    Country/TerritoryDenmark
    Date01/12/2021
    PersonsPoul Duedahl