Politik i brobyggeri

  • Bent Flyvbjerg
  • Henrik Harder

Press/Media: Press / Media

Description

Trafikminister Flemming Hansen (K) var begejstret, da det lykkedes at få en aftale med Tyskland om at bygge en Femernbro. Den vil nemlig binde Skandinavien og resten af Europa sammen, men kort efter druknede hans glæde i en bølge af begejstring over en ren dansk drøm, en bro over Kattegat, der greb de danske trafikpolitikere, selvom ingen ved, hvad den vil komme til at koste. I denne uge (28) var der således flertal i Folketinget for det alternative broprojekt, og politikerne er villige til at bruge op mod 80 mia. kr. på det. Trafikforsker Henrik Harder, Aalborg Universitet, vurderer, at der ikke er infrastrukturelle grunde til at bygge hverken en Femernforbindelse eller en Kattegatbro. 'Det er tale om en politisk vision om at sammenbinde Danmark, og det er meget sjovt, at den kommer umiddelbart efter visionen om at sammenbinde Danmark med resten af Europa', siger han og påpeger desuden, at det er besynderligt, at man er ved at planlægge så store infrastrukturelle investeringer, inden Infrastrukturkommissionen er færdig med sit arbejde. Et af medlemmerne i kommissionen, professor Bent Flyvbjerg, Aalborg Universitet, fortæller, at det endnu ikke er klart, hvad konsekvenserne af en Kattegatbro vil være. 'Det, vi ved, er, at det er noget, der bør overvejes, og at der er mange, der mener, at det er en god idé', siger han.
Period11 Jul 2007

Media coverage

1

Media coverage

  • TitlePolitik i brobyggeri
    Media name/outletDR P1 Orientering
    Duration/Length/Size1703
    Date11/07/2007
    PersonsBent Flyvbjerg, Henrik Harder