Specialestuderende vinder Roblon pris 2017

Description

Hjerneskadeområdet har i øjeblikket særlig bevågenhed, og i den forbindelse er der indført nye regionale programmer for at styrke rehabiliteringsindsatsen bl.a. i forhold til, hvordan unge med en erhvervet hjerneskade klarer sig. Der gælder særligt i forhold til de funktionsnedsættelser, de har fået som følge af hjerneskaden, mens der i mindre grad er opmærksomhed på de unges ændrede livsvilkår. Det råder cand.psych. Katrine Larsen imidlertid bod på med sit speciale, ”Psykisk sundhed for unge efter erhvervet hjerneskade”, som hun netop har modtaget dette års Roblon Pris på 100.000 kr. for. Denne pris gives hvert år til et innovativt og nyskabende AAU-speciale.

- I dag måler man, om en person, der har fået en hjerneskade, er kommet videre i uddannelse eller job, og hvordan vedkommendes kognitive færdigheder er. Men de parametre fortæller ikke nødvendigvis, om en person har det godt, forklarer Katrine Larsen, som derfor har interviewet fire unge, der for 5-7 år siden fik en traumatisk hjerneskade, og som alle har været gennem en positiv udvikling.

- Jeg har i den forbindelse talt med de unge om deres liv og efterfølgende analyseret, hvilke faktorer der gør dem robuste og dermed har bidraget til at støtte en positiv udvikling. Den deltager, jeg oplever, har de største kognitive og socialkognitive udfordringer af de fire, er samtidig den deltager, jeg oplever gladest, mest positiv og veltilpas i sit liv, som det er nu. Det, der er lykkedes for ham og de tre andre, er at finde deres identitet og en sammenhæng mellem, hvem de var før, og hvem de er nu. I rehabiliteringen i dag lægges der først og fremmest megen vægt på, at patientens lemmer og kognition skal styrkes og genoptrænes. Og det er også rigtig fint, men hvordan patienterne så har det med, at de nu halter, eller at de er fuldstændigt udmattede og klar til at gå i seng kl. 16 om eftermiddagen, eller at de ikke kan tømme postkassen, fordi der så er ting, de skal overskue og tage stilling til; det må de selv klare. En af mine deltagere sagde til mig, at han aldrig i sin genoptræning havde mødt en psykolog, der spurgte ham, hvordan han havde det, eller havde til opgave at hjælpe ham med at bearbejde hans funktionsnedsættelser. Om det så er rigtigt eller en forglemmelse, ved jeg ikke. Men det er hans oplevelse, og det synes jeg, er rigtigt vigtigt.

INNOVATIV LØSNING PÅ ET SAMFUNDSPROBLEM

På den baggrund har Katrine Larsen udviklet en resiliensmodel i forhold til unge med en erhvervet hjerneskade, og med afsæt i den kan sundheds- og rehabiliteringspersonale udforske resiliensfaktorer i og omkring den unge for at få et overblik over, hvad der er støttende, og hvad der er ødelæggende for at udvikle robusthed hos den unge med erhvervet hjerneskade.

- Fælles for de unge, jeg interviewede, er, at de følte sig alene på rehabiliteringscentret. De manglede fællesskab med jævnaldrende og nogen at spejle sig i. Det er derfor ødelæggende for, at de unge kan udvikle en robusthed, at de opholder sig på rehabiliteringscentre med ældre i stedet for, at de unge samles på samme sted. Til gengæld er familien en vigtig resiliensfaktor. Hvis denne støtte fungerer, fungerer de unge bedre, fortæller Katrine Larsen. 

Hendes speciale kan derfor danne udgangspunkt for i fremtiden at generere mere viden om, hvordan man kan fremme en positiv psykologisk udvikling for hjerneskadede i rehabiliteringsforløb. Og netop det er baggrunden for, at hendes vejleder, adjunkt Chalotte Glintborg, indstillede hende til Roblon Prisen.

- Katrines speciale repræsenterer på fremragende vis et projekt, der møder praktiske samfundsproblemer med kvalificeret forskning og får innovative løsninger ud af det. Samtidig er det også med til at fremme et nyt psykologisk speciale i Danmark, nemlig rehabiliteringspsykologi. I den forbindelse er Katrines undersøgelse også omsat til to kapitler i den første danske grundbog om rehabiliteringspsykolog, som jeg udgiver senere i år. Det er derfor meget velfortjent, at Katrine modtager dette års Roblon Pris.