Sygeplejersker optrapper konflikten

Press/Media: Press / Media

Description

Regionernes formand Bent Hansen har indbudt Connie Kruckow, som står i spidsen for Sundhedskartellet, til at mødes mandag morgen for at finde en løsning på konflikten. Kruckow står fast: 'Hvis han (Hansen, red.) ikke har flere penge, end det han havde sidste gang, nemlig 13 pct. og lidt varm luft i en anden kasse, så bliver der ikke et forlig med mig', siger hun. 'Kravet er ultimativt', siger hun, og hun tilføjer, at medlemmerne bakker op om det krav. Mandag morgen optrapper sygeplejerskerne konflikten på hospitalerne i Hvidovre og Herlev, og det betyder, at kun patienter, der er truet på liv eller førlighed vil blive opereret. 'Det vil kun være det allermest akutte', forklarer Kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Vibeke Westh om de operationer, der bliver gennemført. Jørgen Stamhus, som er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet fortolker sygeplejerskernes optrapning af konflikten som et forsøg på at fremprovokere et regeringsindgreb: 'Connie Kruckow må have indset, at der er ikke mere at hente ved forhandlingsbordet, og så kan man begynde at spekulere i, at et regeringsindgreb vil indeholde noget mere', siger han. Stamhus formoder, at mandagens forhandlinger mellem Regionerne og Sundhedskartellet bliver resultatløse.
Period6 Jun 2008

Media coverage

1

Media coverage

  • TitleSygeplejersker optrapper konflikten
    Media name/outletDR1 TV-Avisen
    Media typeTelevision
    Duration/Length/Size2100
    Date06/06/2008
    PersonsJørgen Stamhus