Tankevækkende bog om grænselandet

Press/Media: Press / Media

Description

”Man må tage hatten af for forfatterens mod” skriver anmelderen om historieprofessor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet, som har udgivet bogen ’Grænseland’ i anledning af 100-års jubilæumsåret for Genforeningen. ”Der er mange måder, man kunne have grebet det an på: Man kunne f.eks. have stillet sig op i jubilæumsårets kor af skåltaler, som højstemt bekræfter almenviden og stereotyper, eller man kan udfordre sine læsere – hvilket selvfølgeligt er ekstra følsomt i et feststemt jubilæumsår. Poul Duedahl vælger sidstnævnte strategi – og det har bogen, og læserne, rigtig godt af” fortsætter han. Anmelderen finder, at dispositionen overrasker og udfordrer emnets gængse konventioner og det gælder også vægtningen af de enkelte begivenheder og bogens fokus på konteksten og det levede liv i området. ”Duedahl vender mange steder vrangen ud på historien – og det er kun sundt i en tid med rig tilgang til traditionelle, kronologiske fremstillinger af velkendt faktaviden”, afslutter anmelderen, der karakterisere den som en smuk, tankevækkende og velskrevet bog.

Period16 Jun 2020

Media coverage

1

Media coverage