Description

Trafik: Især på motorvej E45 syd for Århus er der dagligt trængselsproblemer i op til flere timer om dagen, viser Vejdirektoratets seneste analyser. Hver dag svinger 40.000-60.000 bilister deres køretøj ud på en køretur på motorvej E45 mellem Århus og Vejle. Lidt færre vælger at benytte E45 nord for Århus, hvor antallet af køretøjer i 2009 dagligt var mellem 20.000 og 40.000 biler, viser Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet". Men antallet af personbiler og lastvogne på motorvejen omkring Århus stiger, påpeger Vejdirektoratet ligeledes i sine prognoser. I hvert fald forventer Vejdirektoratet, som forvalter statens vejnet med fokus på bl. a. veje og tra-fik, at trafikken på motorvej E45 vil stige med over 45 pct. mellem 2007 og 2022. Dermed vil der i 2022 køre mindst 74.000 biler på vejene omkring Århus hver dag. Det kan det nuværende vejnet ikke holde til. »På længere sigt er motorvejene ikke brede nok i nogle få, udvalgte timer. Det oplever man allerede nu,« siger trafik-og byforsker Henrik Harder , Aalborg Universitet.
Period18 Sept 2010

Media coverage

1

Media coverage

  • TitleTrængslen på E45 bliver værre
    Media name/outletJP Århus
    Duration/Length/SizeJP Århus, side 6
    Date18/09/2010
    Producer/AuthorMARIA DALHOFF
    PersonsHenrik Harder