Description

Det kræver en rolig hånd fra Hayder Al-Husseinawi og hans kollegaer på Urologisk Afdeling, når de skal fjerne en tumor eller en polyp fra en patients blære 👋⛔

Der må nemlig helst ikke ske det, at de kommer til at lave hul i blæren. 

Den risiko bliver forhåbentlig mindre nu, for Hayder har fundet på en smart måde, kirurgerne kan øve deres færdigheder på. 

- Vi bruger en griseblære, som er meget lignende den menneskelige blære. Det giver kirurgen en god fornemmelse for, hvor dybt man kan skære, uden at risikere at lave hul i blæren, fortæller han.

Normalt må lægerne til Århus eller Herlev for at lære teknikken. Her øver de sig på computersimulatorer.

- Ulempen ved disse simulatorer er, at de ikke kan give den samme taktile fornemmelse, som hvis man opererer i rigtigt væv. Derfor er en grisemodel klart at foretrække, og det er vores vurdering, at vi med den kan højne patientsikkerheden, siger Hayder.

I sidste uge afprøvede de fire første læger fra Urologisk Afdeling den nye træningsform.

- Vi fik rigtig god feedback fra kursisterne, så vi forventer, at vi på sigt også vil kunne tilbyde kurset for kollegaer fra resten af Danmark, siger Hayder.

Hatten af for Hayders hittepåsomhed 😃💡

Period2 May 2022