I mellemkrigstiden blev hundredvis af normalt begavede børn i alderen 5-18 år sendt på åndssvageanstalt, hvorfra man ikke sådan lige kom ud igen. Det hænger sammen med opbygningen af den moderne socialstat, angsten for dårlige arveanlæg, at man kunne flytte regninger fra kommunen fra staten, maglen på brug af pålidelige intelligenstests samt at man benyttede begreber som 'moralsk åndssvage', hvor åndssvagheden lå i selve opførslen. Det forklarer historielektor Poul Duedahl på Aalborg Universitet, der er aktuel med en ny bog om Danmarks største anstalt for udviklingshæmmede, De Kellerske Anstalter. Bogen udkommer den 29. maj.