Vand kan skade kroppen/Læge: Pas på med at drikke for meget vand

  • Jeppe Hagstrup Christensen

Press/Media: Press / Media

Description

TØRST: Seks personer har været indlagt i Aalborg med vandforgiftning

NORDJYLLAND: Et godt råd er at drikke rigeligt med vand i sommervarmen, men det kan også være farligt at drikke for meget vand.

De seneste tre uger har to af de medicinske afdelinger på Aalborg Universitetshospital haft seks personer indlagt med såkaldt vandforgiftning, der skyldes, at de har drukket for meget vand. Jeppe Hagstrup Christensen, der er professor i nyremedicinske sygdomme på Aalborg Universitetshospital, fortæller, at man skal huske at lytte til sin krops signaler.

- Man skal drikke, når man er tørstig, og ikke drikke på forhånd. Hvis man drikker for meget vand, kan saltbalancen i kroppen blive ødelagt og ende i en vandforgiftning af kroppen, siger han og forklarer, at en forkert saltbalance blandt andet får celler til at svulme og påvirker hjernen.

En vandforgiftning viser sig ved, at en person virker usammenhængende, konfus og kan gå i kramper.

De seks personer, der de seneste tre uger er blevet indlagt i Aalborg med vandforgiftning, havde i forvejen andre sygdomme.

Ældre og allerede syge personer er mest udsat for at få en vandforgiftning, da de kan have svært ved at mærke tørst, men unge og raske personer kan også få en forgiftning, hvis de ikke lytter til kroppen.

3D9e36338cb60fc4f988e5d1f08f5dad96

Subject

TØRST: Drikker man for meget vand, kan det føre til en vandforgiftning, der kræver lægebehandling sygehuset

NORDJYLLAND: Der bliver drukket rigtig meget vand i sommervarmen, men man skal huske at lytte til sin krops signaler og drikke andet end vand.

De seneste tre uger har man således på Aalborg Universitetshospital haft seks personer indlagt med såkaldt vandforgiftning, da de har drukket for meget vand, hvilket har ødelagt kroppens saltbalance.

Jeppe Hagstrup Christensen, der er professor i nyremedicinske sygdomme på hospitalet, fortæller, at det rette råd er, at man skal drikke mellem halvanden og tre liter liter vand, når vejret er så varmt som nu.

- Man skal drikke, når man føler tørst. Og det kan variere meget i varmen, anhængigt af, hvor meget man kommer af med som eksempelvis sved. Man skal ikke have et fast mål for, hvor meget man skal drikke, og man skal ikke drikke på forhånd, siger han.

Et andet vigtigt råd er, at drikke varieret.

- Hvis man udover vand også drikker saft, en lys øl eller sodavand, så får man også salte i kroppen, siger Jeppe Hagstrup Christensen.

Selvom man skal drikke varieret i varmen, skal man dog holde sig fra alkohol, da det er vanddrivende og dermed kan føre til modsat situation - nemlig dehydrering.



Ældre og syge er udsat

Der er meget stor forskel på, hvor meget vand, man kan drikke, før man risikerer en vandforgiftning.

- Drikker man fire til fem liter vand om dagen flere dage i træk, og laver man ikke noget ekstraordinært i form af sport eller sveder utroligt meget, så skal man være opmærksom og lytte nøje til sin krop, siger Jeppe Hagstrup Christensen.

- Men det bedste råd er at passe på med ikke at drikke for meget, drikke når man er tørstig og drikke varieret, siger professoren.

Det er især ældre og i forvejen syge personer, der er udsat for at få en vandforgiftning, da de kan have svært ved at mærke tørst, men unge og raske personer kan også få en forgiftning, hvis de ikke lytter til kroppen.

Symptomerne på en vandforgiftning er, at vedkommende bliver mentalt sløret. - En person, der har drukket for meget vand, vil blive konfus, virke usammenhængende og kan gå i krampe, siger Jeppe Hagstrup Christensen.



Risiko for hjerneskade

Behandlingen af en person med vandforgiftning kan virke lidt paradoksal.

- Vi skal have patienten til at komme af med noget vand, men behandlingen mod vandforgiftning er også at give vedkommende mere væske - men med det rette saltindhold, siger Jeppe Hagstrup Christensen.

Men tilsætningen af de forskellige salte skal ske langsomt, og man er yderst forsigtig, da behandling af vandforgiftning kan være farlig.

- Bliver saltene tilført for hurtigt, og kommer saltbalancen i kroppen for hurtigt op på det normale, risikerer man forandringer i hjernen og hjernestammen - og dermed en hjerneskade. Så vandforgiftning er temmelig alvorligt og kræver behandling og indlæggelse i flere dage, siger professoren.

De seks personer, der de seneste tre uger er blevet indlagt i Aalborg med vandforgiftning, havde i forvejen andre sygdomme.



"» En person, der har drukket for meget vand, vil blive konfus, virke usammenhængende og kan gå i krampe.

JEPPE HAGSTRUP CHRISTENSEN, professor, Aalborg Universitetshospital"

 

Billedtekst:
 - Professor Jeppe Hagstrup Christensen, fra Aalborg Universitetshospital, minder om, at man skal huske at drikke vand, men heller ikke overdrive, da det kan føre til vandforgiftning.
 - Man skal drikke, når man føler tørst, ikke før, lyder rådet.

Period8 Jun 2018

Media contributions

1

Media contributions

  • TitleVand kan skade kroppen/Læge: Pas på med at drikke for meget vand
    Degree of recognitionRegional
    Media name/outletNordjyske Stifttidende
    Media typePrint
    Duration/Length/Size3 sider (forside + 6 og 7
    Country/TerritoryDenmark
    Date08/06/2018
    Producer/AuthorMichael Sand-Andersen
    PersonsJeppe Hagstrup Christensen