Vi er stolte af vores velfærdssamfund

    Press/Media: Press / Media

    Description

    Ifølge en ny meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har udfærdiget for Morgenavisen Jyllands-Posten, er den danske model med demokrati og velfærdssat det, vi danskere er mest stolte af. Således er velfærdssamfundet i målingen topscorer efterfulgt af demokrati, mens hverken kongehus, natur eller kultur figurerer i danskernes bevidsthed og anerkendelse i nærheden af den måde, som vi har indrettet vores samfund på. Jørgen Goul Andersen, velfærdsforsker og professor ved Aalborg Universitet, påpeger, at vi med god grund er ekstremt stolte af velfærdsstaten - også selvom vi godt kan udpege enkeltområder, hvor ydelserne er mere generøse i andre lande. - Vi føler os tæt på velfærdsstaten og føler også, at vi som borgere har brugerindflydelse på store velfærdsområder som børnepasning, skoler og sundhedsydelser, siger Goul Andersen og understreger, at demokrati ikke blot handler om at stemme ved folketingsvalgene, men også om - hvis man ønsker det - at have indflydelse på sine børns dagsinstitutioner og skoler.
    Period26 Jul 2009

    Media coverage

    1

    Media coverage