Vi færdes i trafikken som vi selv finder det bedst: Vores trafikkultur har udviklet sig til et fælles moralsk regelsæt, hvor vi hver især fortolker loven. For nogle er det et skalkeskjul for kynisk og farlig adfærd, konkluderer ny bog.

  • Anette Jerup Jørgensen

Press/Media: Press / Media

Description

Der er kø. Et par hundrede meter fremme er den afkørsel, du skal på, så man kan vel godt forsvare at bruge nødsporet den korte distance, når det nu ikke går ud over nogen. Eller hvad?

Eksemplet er harmløst, men sigende for, hvordan vi i stigende grad forhandler med vores egen moral, når vi færdes i trafikken.

Mere alvorligt bliver det, når vi skal afgøre, om vi skal køre over for gult. Loven siger nej. Men ofte vælger vi alligevel at speede op og bagefter legitimere det med, at det jo også er farligt for dem bagved at bremse hårdt op.

I den netop udkomne bog 'Trafikkultur' beskriver sociolog Anette Jerup Jørgensen fra Aalborg Universitet, hvordan danskerne forholder sig til færdselsloven, og hvordan vi reagerer i praksis. Konklusionerne peger i samme retning: Principielt mener vi, at loven bør overholdes, men i praksis gradbøjer vi reglerne moralsk i forhold til de konkrete situationer, vi står i. Hvad den moral indebærer, er vi til gengæld næsten enige om.

- Tilsyneladende er vi langt hen ad vejen enige om, hvilke lovovertrædelser der er legitime. Sideløbende med færdselsloven eksisterer uskrevne regler som for eksempel køprincipper. Sådanne regler kender vi fra stort set alle sociale sammenhænge, men det interessante ved trafikkulturen er, at den ofte fremstilles som egoismens højborg. Bilen er symbolet på det sted, hvor vi kan være os selv og følge egne regler i det offentlige rum. Alligevel indretter vi os i vid udstrækning efter de uskrevne regler, for vi risikerer moralske reaktioner fra andre, hvis vi træder ved siden af, siger Anette Jerup Jørgensen .

At vi ikke bare følger loven skyldes, at der de seneste år er blevet mere plads til en forhandling om reglerne. Intet er længere givet, så længe vi bare ikke er til gene for andre. Vi accepterer ikke længere blindt de begrænsninger i handlefrihed, der kommer fra oven, men omformulerer dem, så de giver mening for os i praksis.

Mændene gradbøjer mere end kvinderne og de unge mere end de ældre, men gradbøje gør de fleste, viser Anette Jerup Jørgensens undersøgelser.

I virkelighedens trafikkultur kan den adfærd få alvorlige konsekvenser, påpeger hun. For ikke alle er lige gode til at forvalte de friheder, de tager sig.

- Hvis det virkelig er sådan, som mange siger, nemlig, at man kun afviger reglerne med gyldig hensyntagen til andre, så er det et tegn på ansvarlighed. Men afvigelserne bliver også brugt som et skalkeskjul for egoistisk adfærd. Eksempelvis når folk legitimerer dét at køre over for gult eller rødt med hensynet til dem bagved, for ifølge fokusgruppen af kørelærere i min undersøgelse bliver det ofte brugt som en dårlig undskyldning. Og det er dybt problematisk, for så har afvigelserne fra loven ikke det sociale og ansvarlige sigte at få virkeligheden til at fungere. Så handler det udelukkende om at komme hurtigt frem, siger hun.

Hvor og hvordan vi sætter grænsen for afvigelserne i trafikken, skal Anette Jerup Jørgensen nu til at undersøge i et ph.d-projekt, der efter planen er færdigt i efteråret 2009. Allerede nu tyder det på, at vi dømmer moralsk forskelligt alt efter, hvem der gør hvad i trafikken. Foretager forretningsmanden en hasarderet overhaling, fordømmer vi ikke lige så stærkt, som hvis det er den unge Johnny Brian, for forretningsmanden har et formål med sin adfærd. Han er en erfaren bilist og ved, hvad han gør, mens den unges leg med døden er formålsløs og farlig.

- De fleste indrømmer selv at tilsidesætte de uskrevne regler ind imellem. Så det bliver spændende at se, hvad der er afgørende for, hvordan vi vælger at fortolke landets love, siger hun.

Trafikundersøgelsen

Anette Jerup Jørgensens bog er baseret på hendes speciale om trafikkultur. Hendes undersøgelser er baseret på videooptagelser af trafikken i Nordjylland, spørgeskemasvar fra 200 bilister samt interview med tre fokusgrupper af bilister, heraf den ene med kørelærere.

Period13 Sep 2007

Media contributions

1

Media contributions

  • TitleVi færdes i trafikken som vi selv finder det bedst: Vores trafikkultur har udviklet sig til et fælles moralsk regelsæt, hvor vi hver især fortolker loven. For nogle er det et skalkeskjul for kynisk og farlig adfærd, konkluderer ny bog.
    Media name/outletKristeligt Dagblad
    Media typePrint
    Date13/09/2007
    PersonsAnette Jerup Jørgensen