Virksomheder samarbejder om lean development

    Press/Media: Press / Media

    Description

    Ni store danske virksomheder har indgået et samarbejde om at dele deres viden om lean i udvikling, som også bliver kaldt lean development. 'Lean development er relativt nyt for os, og det kræver, at vi tænker lean anderledes i udviklingsafdelingen sammenlignet med vores produktion. Vi skal udtænke en måde at speede op under vores udviklingsproces bl.a. ved at sætte flere ressourcer ind tidligt i projektforløbet. I samarbejdsgruppen kan vi spørge mere fokuseret ind til andres måder at tackle netop den type problemstillinger på', fortæller Signe Uhre Guldfeldt, senior lean and process manager hos Coloplast. Per Nikolaj Bukh, professor ved erhvervsstudier på Aalborg Universitet, mener, at virksomheder har svært ved at gennemføre lean development, fordi de ikke tænker på, at udviklingsarbejdet også består af standardprocedurer, som kan effektiveres.' Selvom en virksomhed kører med 25 forskellige udviklingsprojekter af vidt forskellige karakter, består de ofte af nogle af de samme faser, f.eks. afklaring af kundebehov, skitser på prototyper osv. Stiller man skarpt på de faser, man få et sublimt overblik, der kan føre til forbedringer i produktudviklingen' siger Per Nikolaj Bukh. Udover Coloplast er Novo Nordisk, Sauer-Danfoss, Danfoss, Linak, Grundfoss og Lego blandt andet med i samarbejdsgruppen.
    Period28 Mar 2008

    Media coverage

    1

    Media coverage

    • TitlePå sporet af den hurtige succes
      Media name/outletIngeniøren Karriere
      Duration/Length/Size2,3
      Date28/03/2008
      PersonsPer Nikolaj Bukh