VK handler uansvarligt

      Press/Media: Press / Media

      Description

      Regeringens planer for etablering af et vindmølletestcenter i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage i Thy har udstillet regeringen og forligspartierne bag anlægsloven som uden forståelse og indsigt i naturbevarelse, skriver næstformand i Landsforeningen for Bedre Miljø, Henrik Svanholm, i et debatindlæg. Dette er kommet tydeligt frem under det forløb, som den hidtidige lovgivningsproces har været igennem, og som tilsidesætter hensyn til internationale naturbeskyttelseslove. Når de akustiske forskere fra Aalborg Universitet igennem flere år har fremlagt deres forskningsresultater for offentligheden, synes det også helt uhørt, at miljøminister Karen Ellemann (V) prøver at gennemføre et karaktermord på forskerne fra Aalborg ved i Folketinget at udtale, at forskerne blot står på sidelinjen og råber op. Det burde vel ikke være ukendt for Miljøstyrelsens embedsmænd at kunne læse de offentliggjorte forskningsresultater, skriver forfatteren af indlægget. Såfremt regeringen med miljøminister Karen Ellemann i spidsen ikke indser det helt horrible i det hidtidige forløb om etablering af det stærkt omstridte vindmølletestcenter i Thy, synes alt håb ude for en fortsættelse af regeringssamarbejdet. For der vil ikke fremover være opbakning til regeringen eller støttepartierne S og SF, hvorfor disse partier derfor af samme grund ikke udgør et ansvarligt umiddelbart alternativ.
      Period10 Feb 2011

      Media coverage

      1

      Media coverage

      • TitleVK handler uansvarligt
        Media name/outletNordjyske Stiftstidende Online
        Media typeWeb
        Date10/02/2011