Zombierne kommer!

Press/Media: Press / Media

Description

Året er 2050. Verden er stort set bukket under for global opvarmning, forurening og en dødelig virus. Gurglende og opløste zombier er trængt ind i på Nationalmuseet. De har overtaget hele museet sammen døde forfædre og andre væsener fra mørket.

OMSKRIV EN KLAM HISTORIE OG RED MENNESKEHEDEN
Nationalmuseets to overlevende naturvidenskabelige forskere har fremstillet en vaccine mod zombievirussen. Vores eneste middel til at bekæmpe de levende døde. Museet har også oprettet en nødlejr, hvor de sidste mennesker forsøger at holde stand mod zombierne. De mennesker har brug for levende, der kan kæmpe sig igennem vores underjordiske gange og nå frem med vaccinen.

Men det er farefuldt og kræver mod af en anden verden. Museets gange snor sig labyrintisk, og zombierne har gemt sig i krogene. Gangene er fugtige af oversvømmelse og forurenet kloakvand. Der er mørkt, og du kan høre zombiernes gutturale og raspende lyde. Du vil høre fjerne fortvivlede skrig fra de, som kom i zombiernes opløste hænder. Hører du en dunkende lyd, er det blot dit eget hjerte, for zombierne jager lydløst. Vær klar til at løbe. De er sultne, og sætter de tænderne i dig, er du selv levende død.

Tid og sted: Nationalmuseet 12. til 20. oktober. Alle dage kl. 12.00-16.00.
Pris: 130 kr. Du får adgang til zombieapokalypsen, zombieforedrag på vores scene og fri adgang til museet.
Anbefalet alder: Fra 13 år.
Pris: Pris for gæster over 18 år 130 kr.
Pris for unge under 18 år (aldersgrænse 13 år): 75 kr.

Period14 Oct 2019

Media contributions

1

Media contributions