Forskningsprojektet har som sit mål at undersøge effekten af en virksomheds mediering på traditionelle og nye medier. En vigtig del af denne undersøgelse er virksomhedens evt. forbindelse til sit sted og beliggenhed, idet det er en hypotese, at steder kan have kvaliteter, der fremmer medialisering. Steder kan blive til film- og medielokationer. Den umiddelbare case er firmaet Børglum Kloster, der forener disse aspekter: en ikonisk beliggenhed med genkendelige bygninger, tæt forbindelse til Danmarkshistorien siden Middelalderen, og en usædvanlig høj grad af tilstedevær i medier fra lokal-tv, over Facebook og Instagram til en landsdækkende og populær tv-julekalender, Ludvig og Julemanden. Det oprindelige forskningsområde baseret på virksomheder forbundet med historiske steder har kunnet udvides til virksomheder forbundet til genkendelige og ikoniske steder.