Grundfosprisen 2004 tildeles Frede Blåbjerg, professor, som anerkendelse af hans internationale forskning inden for energiområdet med særlig fokus på det effektelektroniske område. Anerkendelsen gives for den imponerende række aktiviteter og resultater, som Frede BlåbJerg har opnået, samt hans succes med hensyn til at få forskningsresultater gjort industrielt anvendelige og dermed bidrage til industriel innovation i Danmark og udlandet.
Internationalt har Frede Blåbjerg formået at slå igennem i en ret ung alder og blev i 2002 udnævnt til IEEE Fellow for hans virke og for hans forskning internationalt - en ære som kun seks personer i Danmark har opnået. For at understrege Frede Blåbjergs format kan det nævnes, at han inden for sit felt er den mest citerede forsker i Europa, ug at han har opbygget nyttige netværk til verdens førende forskningscentre
Frede Blåbjergs forskning tog oprindeligt udgangspunkt i industrielle ønsker. Imidlertid har han visioner, der rækker videre og har mere karakter af grundforskning. Visionen er "Virtual Power Prototyping", som betyder at i stedet for at optimere og afprøve et design baseret pa virkelige eksperimenter, foretages hovedparten via computersimuleringer. Herved opnås kortere udviklingstider og færre dyre eksperimenter. Midlet til opnåelse af visionen er at opbygge detaljerede matematiske modeller, der beskriver de indgående komponenters statiske og dynamiske opførsel perfekt. Grundfosprisen 2004 skal bidrage til at realisere denne vision. Bedømmelseskomiteen består af: Niels Due Jensen, Grundfos, Lars Kolind, Grundfos, Sven Caspersen Aalborg Universitet, Nina Smith, Handelshøjskolen i Århus, Preben Terndrup Pedersen, Danmarks Tekniske Universitet & Jens Jørgen Madsen, Grundfos.