Algeinnovation og Udvikling i Region Sjælland

Project Details

Description

I projektet skal der etableres Nordeuropas første forsknings- og udviklingsmiljø indenfor algedyrkning, -udvikling og -innovation på pilotskala. Der kan hertil lægges en række andre nye aktiviteter som projektet forventes at føre til. Demonstrationsanlægget vil blive projekteret og udført på baggrund af erfaringer fra den danske aquakultur branche. Demonstrationsanlægget vil blive det største af sin art i Danmark.

Efter etableringen skal der gennemføres et antal dyrkningsforsøg for at vurdere hvilke algearter og dyrkningsmetoder, der giver størst udbytte til Energi- og mijøformål. I forsøgene vil der blive fokuseret på vækstrater og dermed egnethed til energi- og miljøformål. Den daglige håndtering af algerne er yderst vigtig idet en række algearter er vanskelige biologiske og fysisk at håndtere i kommerciel produktion. Derfor vil biologiske dyrkningskrav og f.eks. høstmetode af algerne være væsentlige elementer, der skal undersøges i anlægget, inden evt. potentialer kan udnyttes til f.eks. biogas eller flydende biobrændstoffer.

Et væsentligt fokusområde i forsøgene vil blive "water management". I disse forsøg skal der fokuseres på at udnytte algerne til en bred vifte af områder indenfor cleantech branchen. Algerne skal dyrkes og vurderes for deres egnethed til at fjerne næringsstoffer fra vandmiljøet således at diverse miljøbelastninger af recipienterne kan reduceres eller fjernes. Efterfølgende skal det undersøges om den producerede algebiomasse er egnet til at tilbageføre næringsstofferne til f.eks. landbruget som en fornybar gødning.

I pilotanlægget skal der endvidere gennemføres forsøg med "nye" algearter hvor der fokuseres på værdifulde indholdsstoffer såsom: farvestoffer, antioxidanter, omega 3 olier og fortykningsmidler. Disse forsøg vil blive gennemført i tæt samarbejde med industrien således at økonomi og kvalitet vurderes inden egentlig kommerciel produktion.

En sideeffekt ved forsøgene vil være en vurdering af andre ikke pt. kendte højværdi anvendelser af alger afhængig af art og type.
StatusFinished
Effective start/end date01/09/201031/07/2013

Collaborative partners

  • Lolland Kommune/LOKE (Project partner)
  • Grønt Center (Project partner)
  • Roskilde University (Project partner)

Funding

  • Erhvervs- og Byggestyrelsen