Anvendelse af støvet i støvsugerposer til at måle eksponering af beboere og vurdere vækst af skimmelsvampe

Skimmelsvampevækst i boligen er problematisk på mange måder. Der kan frigives skimmelsvampesporer og flygtige forbindelser til indeklimaet, som kan være årsag til en række helbredsgener. Skjult skimmelsvampevækst er i sagens natur svær at detektere uden at skulle anvende destruktive indgreb.

Projektets formål er at undersøge om støv fra indsamlede støvsugerposer kan anvendes som screeningsværktøj til identifikation af boliger, der er mistænkt for at være inficeret med skimmelsvampevækst. Støvsugerposestøv fra 70 boliger blev analyseret ved hjælp af DNA-analyser af skimmelsvampenes ITS-region. Skimmelsvampene blev opdelt i 3 grupper alt efter deres associationer til byggematerialer, fødevarer eller det omgivende miljø. Et skimmelsvampe-indeks blev udregnet for alle skimmelsvampearter associeret til bygninger, og boligerne blev inddelt i 3 kategorier: Rød (skimmelproblemer), Gul (mulige skimmelproblemer) og Grøn (ingen problemer).

Resultaterne viste, at boligerne fordelte sig med 21 % i Rød kategori, 27 % i Gul kategori og 52 % i Grøn kategori. Resultaterne viste også, at Cladosporium sphaerospermum, Debaryomyces spp. og Wallemia muriae var de mest almindelige fugt-svampe i boliger i Rød kategori, og at mængden af Alternaria infectoria og Cladosporium cladosporioides, der stammer fra det omgivne miljø, var den samme i alle 3 kategorier. Hovedparten af husstande i Rød kategori kunne hverken lugte, se eller havde mistanke om fugt og skimmelsvampevækst, og 79 % i Rød kategori var tilfreds med deres indeklima. Resultaterne indikerer, at det især er lejelejligheder, der er sårbare overfor fugt- og skimmelproblemer.

Yderligere forsøg er dog nødvendige for at validere DNA-metoden og skimmel-indekset i forhold til en boligs tilstand.

Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden.