Arkitektur & nye cykelmiljøer - arkitektonisk kvalitet i hverdagens transitrum

Kort projektbeskrivelse
Idé og formål
Forskningsprojektet ’Arkitektur & nye cykelmiljøer’ ønsker at bidrage til at forbedre de arkitektoniske og rumlige kvaliteter i hverdagens transitrum. Formålet er, at undersøge hvorledes arkitekturen og oplevelsesrige bymiljøer kan benyttes som drivkraft til at få flest muligt i alle aldre til at ’hoppe på’ cyklen for at cykle til skole, arbejde, institutioner og fritidsaktiviteter mv. Formålet er endvidere at omsætte den indsamlede viden til praksis i samarbejde med danske kommuner.
Projektet handler derfor om at skabe en god og bæredygtig transportkultur, at styrke folkesundheden og at øge trivsel og trygheden i vores byer.

De nye cykelruter, som i de seneste år anlægges i større byer udfordrer vores forestillinger om den traditionelle cykelsti langs en befærdet vej. De indtager områder af byen, der tidligere var domineret af biler og omdanner bymiljøet, på samme måde som gågaderne i 60’erne startede en hel omdannelsesproces af de centrale bydele.
De nye cykelruter etableres ofte på eksisterende vejtraceer, men også på nedlagte jernbanespor, gennem parker, overskudslandskaber, boligområder og gamle industriområder. Ofte skærer de sig gennem meget forskellige sociale og kulturelle bymiljøer, og åbner således byen visuelt og kulturelt på nye måder.
De veksler mellem at forløbe i eget nyt tracé, overtage gamle bilveje, eller blande sig med biltrafik og gående i det der kaldes ’shared space’.

Det er afgørende vigtigt, at arkitektonisk kvalitet tænkes ind fra starten ved planlægningen af såvel cykelruter som af bymiljøet i form af bebyggelse, byrum og urbane landskaber, hvis cykelstrategien skal lykkes, og mobilitetens rum skal blive en vigtig del af byens hverdagsrum.




Hidtil har der alene været forsket i funktionalitet, sikkerhed og rutevalg i forbindelse med mobilitet i større byer, mens de rumlige og arkitektoniske kvaliteter af cykelmiljøer er ubelyste.
Som afdelingsleder for Københavns Kommunes Center for Trafik, Brian Sørensen udtrykker det, ”Så ved vi faktisk ikke ret meget om effekten af cykelruterne i forhold til den arkitektur og de sociale og kulturelle bymiljøer de skaber – eller kunne skabe.” (interview april 2012).

Københavns Kommune satser stort på moderne cykelruter, der kan tilbyde de daglige pendlere et sundt cykelalternativ til bilen. Et par ruter er netop indviet, og flere er på vej. Også i Aalborg er der interesse for at skabe bæredygtige forbindelser på tværs af byen fra Aalborg Øst, det nye hospital, Universitet og ind til centrum. Forbindelser over Limfjorden og ud til lufthavnen. Den ønskede letbane kunne styrkes af supplerende cykelruter. I Odense Kommune står man over for tilsvarende investeringer.
Det er en positiv udvikling, som projektet gerne vil støtte og give både investeringssikkerhed og æstetisk kvalitet.

Det er formålet med projektet, at hente vinden hjem fra København og et par udenlandske storbyer med erfaringer på området med henblik på at drøfte, hvorledes man i Aalborg, men også i andre større danske provinsbyer kan lægge sig i front med oplevelsesrige, og smukke cykelruter, der kan bidrage til folkesundhed, sikkerhed og højne æstetikken og byrumsarkitekturen i byen.

Indhold og faser
Forskningsprojektet gennemføres i perioden juni 2012 – februar 2014

I første fase, indsamles nye viden i form af tre større casestudier. I forbindelse med casestudierne analyseres udvalgte cykelruter i København, New York og Melbourne, for at undersøge hvorledes de indpasser sig i byarkitekturen og de sociale bymiljøer.
Det undersøges, hvorledes cykelruterne bidrager arkitektonisk og æstetisk til byerne, og i hvilket omfang der udvikles nye byrum og arkitektur, der passer til den skala og hastighed som er cyklens.
Det undersøges endvidere, hvorledes en cykeltur på de nye ruter opleves. Der lægges vægt på det behagelige, trygge, funktionelle, oplevelsesrige og sanselige.

I anden fase afholdes to produktudviklingsseminarer med deltagelse af repræsentanter fra Aalborg, Odense og Københavns kommuner. Det er hensigten med seminarerne at resultaterne af case analyserne samles op og omsættes til såkaldte ’design guidelines’. Gennem skitserende program- og rum analyser af nye cykelruter under planlægning afprøves og testes de udviklede design guidelines.

Tredje fase af projektet omhandler formidling. Projektets resultater vil blive præsenteret og drøftet på en konference i Utzon Centre i Aalborg i begyndelsen af 2014. Det vil være konferences mål at belyse og drøfte udviklingen af cykelruter og cykelmiljøer med arkitektonisk kvalitet i danske byer.

Det er således formålet med forskningen at skabe ny viden om, hvilke arkitektoniske forhold og atmosfærer, der skaber oplevelsesrige og inviterende bymiljøer langs cykelruter og cykelstier. Særligt fokus sættes i denne forbindelse på, hvordan cykelruter kan lokaliseres, forbindes og designes, så de åbner for og skaber transparens til byens mangfoldige bykulturer.
Det er endvidere hensigten med projektet, at styrke trafik - og byplanlæggeres viden om de byarkitektoniske forhold i cykellandskabet, samt give indsigt i, hvordan der kan planlægges for og med arkitektonisk kvalitet.

Samarbejdspartnere
Projektet vil i forbindelse med første fases casestudier samarbejde med New York, Melbourne & Københavns kommuner. De tre kommuner er nøje udvalgt, fordi de har arbejdet med at omlægge meget tungt trafikerede vejstrækninger, og fordi bl.a. København, som omtalt, har arbejdet med at etablere hurtige cykelforbindelser fra forstanden til og gennem centrum.
Der samarbejdes i første fase med:
- professor, leder af Urban Design School, Richard Plunz, Columbia University New
York
- professor, leder af Planning Department, Rob Adams, Melbourne Municipality /
University of South Wales
- afdelingsleder civil ing. Brian Sørensen, Center for Trafik , Københavns Kommune
- arkitekt m.a.a. Lars Gemzøe, fra Gehl Architects, der har været involveret i
planlægningen af cykelruter i New York og Melbourne.

I projektets anden fase, der handler om at bearbejde den hjemtagne viden og anvende den i produktudvikling af danske cykelmiljøer samarbejdes med Aalborg, Odense og Københavns kommuner. Følgende fagligt centrale personer har givet tilsagn om at indgå i arbejdet:
- stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, Aalborg Kommune
- planchef Dorte Harboe, Odense Kommune
- afdelingsleder Brian Sørensen, Center for Trafik , Københavns Kommune