Bylivets sorte omstilling

Livet i byerne har siden midten af 1800-tallet været uløseligt forbundet med afbrændingen af kul og olie. Damplokomotiver begyndte at køre, og gasværkerne gav byboerne lys i gaderne. Senere kom elværker, fjernvarme og transportnetværk – de store urbane systemer. I byerne mødtes de enkelte menneskers liv med de tekniske systemer. De nye fantastiske muligheder havde afgørende betydning for den enkelte. Omvendt var almindelige menneskers vaner og dagligliv med til at bestemme, hvordan byerne blev indrettet. Dengang tænkte ingen på, at afbrændingen af kul og olie udledte en usynlige gas, CO2, og at den udledning med tiden ville blive et voldsomt problem for Jordens klima.

Mens vi i dag stræber mod en grøn omstilling, vil projektet udføre en historisk undersøgelse af bylivets sorte omstilling. For hvordan kom vi overhovedet hertil?

Projektet tager udgangspunkt i bymennesket og studerer ændringer af hverdagens vaner mht. bolig, forbrug og transport. Ved at formidle de kulturhistoriske forandringer, der knytter sig til forbruget af fossilt brændsel, vil museerne være med til at synliggøre og skabe refleksion over vores forbrug i nutiden.

Projektet samler en tværfaglig gruppe af forskere, der kombinerer kulturhistoriske museers dybe viden om hverdagslivets forandringer med universitetshistorikeres indblik i systemernes udvikling og naturvidenskabens kvantitative tilgang.

Hvordan blev de fossile brændsler en del af danskernes hverdag? Projektet giver et svar!