Creativity Workshop developing the Centre for Design, Learning and Innovation

Project Details

Description


Formålet med kreative workshops
Center for Design, Læring og Innovation vil opnå innovation gennem design af ikke-formelle måder at lære på. Centeret ønsker at bidrage til konstruktive og effektive ændringer i forskellige organisationer med fokus på interessenter indenfor arbejdsvilkår, uddannelse, kultur og sundhed. For at finde inspiration til og optimering af dette, vil centeret arrangerer kreative workshops, der forbinder akademi og interessenter til, sammen at udvikle et brugerorienteret og samarbejdsorienteret ejerskab til centrets aktiviteter.

Kreative workshops en metode til at engagere og involvere kommende brugerne af centret og til at fokusere centrets aktiviteter i forhold til regionale behov og ønsker. Kreative workshops er banebrydende metode til at bringe parter sammen med forskellige erfaringer for at styrke tværfaglig læring og crossover. Formålet med kreative workshops er at udvikle en fælles forståelsesramme for god praksis omkring centrets aktiviteter i regionen med fokus på design, læring og innovation til brug i forskellige situationer og forskellige sammenhænge. Kreative workshops giver deltagerne mulighed for at prøve at designe forskellige (ikke-formelle) måder at lære og kommunikere på inden for organisationerne, og for eksempel påvise alternative veje for erhvervslivet til overlevelse eller alternative veje for studerende og pædagoger til at lære og undervise.


World Café Workshop
Den første kreative workshop vil finde sted februar 2011 og har som formål at opnå en fælles forståelsesramme for god praksis, hvad angår centerets aktiviteter i regionen. Deltagerne i workshoppen vil være repræsentanter fra den regionale industri, SMV'er (små og mellemstore virksomheder), kulturelle institutioner samt repræsentanter for uddannelse og sundhedspleje. World Café Workshop vil blive brugt målrettet med henblik på at styrke kreativitet, samhørighed og fælles ansvarlighed.

En ekstern moderatror skal lede World Café Workshop, som forløber over én dag. Der forventes 50 deltagere fra hele Europa.

World Café Workshop er en visionær metode til - via dialog, samtaler og eksperimenter - at skabe bevidsthed om fælles mål samt et levende netværk omkring centerets aktiviteter. Hensigten med workshoppen er at igangsætte kreative processer i forhold til dialog og vidensdeling og til at definere fælles indsatsområder for Center for Design, Læring og Innovation.

Metoden er simpel. Deltagerne sidder fire omkring et bord og gennemfører en række samtalerunder om et eller flere meningsfulde spørgsmål, hver af en varighed på 10 minutter. Ved slutningen af hver runde, udnævnes en person ved hvert bord til vært, mens de tre andre deltagere flytter til andre borde. Bordværterne byder velkommen til de nyankomne og refererer essensen af bordets hidtidige samtale. Herefter bidrager de nytilkomne til hver samtalerunde med de meninger, som medbringes. På denne måde fortsætter samtalen som uddybes efterhånden som samtale-runderne skrider frem. Efter den sidste runde, samles alle gruppedeltagerne for at udveksle og vurdere nye temaer, indsigter og læringer. Alt dette fanges løbende på flipover af moderator, som således synliggøre det kollektive bidrag for hele gruppen. Materialet udgør resultatet af World Café Workshop og peger direkte frem mod centerets fremtidige aktiviteter og mål.

Det er afgørende for planlægningen og gennemførelsen af World Café Workshop at der er opstillet de rette sammenhæng, at der er formuleret præcise spørgsmål for at opmuntre alle til at bidrage med forskellige perspektiver, for at lytte sammen efter mønstre, indsigter, og at dele kollektive opdagelser. Disse aspekter kræver en kompetent og erfaren værksted moderator.
AcronymCreativity Workshop
StatusFinished
Effective start/end date01/02/201131/12/2011

Fingerprint

Explore the research topics touched on by this project. These labels are generated based on the underlying awards/grants. Together they form a unique fingerprint.