Danmarks middelalderbyer

Sidst i 1980'erne besluttede Folketinget, at den arkitektoniske kulturarv i Danmark skulle kortlægges. I Miljøministeriet, hvor arbejdet blev placeret, manglede man et referenceværk om Danmarks middelalderbyer, som dokumenterede alderen og oprindeligheden af deres planstrukturer og afgjorde, hvilken status som kulturarv middelalderens byplaner måtte tillægges. I 1989 blev jeg udpeget til at varetage denne opgave.

Når kulturarven er bundet i så store faste monumenter, som bystrukturer, må beslutninger om eventuel bevaring nødvendigvis hvile på solid videnskabelig dokumentation. Undersøgelsen blev derfor delt i to afdelinger, dels en vidensopsamling og historisk beskrivelse af byplanforholdene i hver enkelt by, dels en afhandling, som på internationalt niveau analyserede og forklarede fænomenet og afgjorde spørgsmålene om oprindelighed, forandring og tilstand.

Undersøgelsens første del foreligger i form af en serie på syv bind - Danmarks Middelalderlige Byplaner - som egn for egn gennemgår de danske middelalderbyers planforhold gennem tiden. Bindene omfatter ca. 1.500 sider med over 2.000 værkreferencer, og de blev udgivet af Miljøministeriet 1992-2000. Undersøgelsesmetoden er omstændelig og kræver en omfattende stofgennemgang. Det er første gang, at den er taget i anvendelse på et lands samlede bestand af byer fra middelalderen. Undersøgelsens anden del gennemføres inden for rammerne af et forskningslektorat på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet og i et netværkssamarbejde mellem Aalborg Universitet, Arkitektskolen i Århus og Kulturarvsstyrelsen i København.

Undersøgelsesområdet ligger i krydsfeltet mellem historie/arkæologi, arkitektur og bevaring, og resultaterne har betydning for alle faggrene. Hovedresultatet er, at middelalderens bystrukturer har fungeret som en dispositorisk ramme for bebyggelsen siden 1100-årene, men at de er i hastig forfald på grund af moderne byomdannelse. Set fra en forvaltningsmæssig synsvinkel har forskningsprojektet derfor et langsigtet, strategisk perspektiv, og det kan vise nye veje i kulturarvsundersøgelser og bevaringsopgaver i byerne. De indvundne resultater giver anledning til et nyt historisk syn på bydannelsesprocessen og samfundsomdannelsen i middelalderen, som kan være særdeles frugtbar for forskningen. Endelig rummer emnet en sjælden mulighed for at beskrive og forklare en grundlæggende samfundsdannelse, hvis betydning i dag er helt central, hvor byliv og urbanitet gennem der sidste 50 år er blevet stort set enerådende som livsform.

På grund af emnets bredde og kompleksitet er det vigtigt, at afhandlingen udformes, så den i form og indhold kan nå den samlede målgruppe af planlæggere, politikere, bygherrer, ejere, universitetsstuderende, fagfæller og det alment interesserede publikum. Opbygningen og sprogbehandlingen må være ligefrem, og værket velillustreret. For at fremme opmærksomheden om emnet er det centralt også at formidle resultaterne gennem andre, mere folkelige kanaler, som TV, Internet, fagblade, dagspresse mv.