Den frivillige sektors rolle i en moderniseret velfærdskontekst

Project Details

Description

De nordiske velfærdsstater og velfærdssamfund påstås i dag at stå over for udfordringer af hidtil uset omfang. Internt gælder det blandt andet ændrede demografiske forhold, krav om mere valgfrihed sammen med kravet om stram styring af de offentlige udgifter. Eksternt er tilpasninger til en globaliseret vidensøkonomi blandt de mest presserende problemer. Selv om den danske velfærdsstat har vist sig overraskende tilpasningsduelig, er der et betydeligt pres for ændringer af den traditionelle skandinaviske velfærdsmodel.
I den samfundsvidenskabelige debat er det især økonomiske og politiske problemstillinger om finansiering, fordeling og fortsat legitimitet til velfærdsstaten, der dominerer. Det er endvidere karakteristisk, at debatten især centrerer sig om stat og marked som institutionelle alternativer, mens den tredje sektor, de frivillige organisationer, eller mere bredt det civile samfunds rolle sjældent tages med ind i overvejelserne om fremtidens "velfærdsarkitektur". Dette er sandsynligvis en konsekvens af, at de tunge velfærdsområder i de skandinaviske lande siden efterkrigstiden har været domineret af offentlige løsninger.
Alligevel er den minimale interesse paradoksal, idet de senere års politiske udvikling synes at have givet den frivillige sektor øget støtte og opbakning. Men spørgsmålet er, om foreninger, frivillige organisationer, civile sammenslutninger osv. kan levere den sammenhængskraft, de netværk og den integration, der er baggrunden for de politiske forhåbninger?
Den frivillige sektor og den organiserede frivillige indsats kan siges at udgøre en institutionel kerne i det civile samfund, der er vigtig for kulturel og social integration. I de nordiske lande har organisationssamfundet historisk spillet væsentlige roller som leverandør af (alternative) ydelser, advokater for gruppers interesser og rettigheder og som omdrejningspunkter for at udtrykke kulturelle, politiske og sociale ønsker og behov (Henriksen and Bundesen 2004; Bundesen, Henriksen og Jørgensen 2001).
I dag er man imidlertid nødt til at diskutere det frivillige organisationssamfund på nye betingelser. Ikke mindst må man balancere den officielle retorik med den faktiske størrelse, omfang og struktur i den frivillige sektor. Her viser vores foreløbige analyser, at den frivillige sektor er relativt lille sammenlignet med øvrige EU-lande, hvis man benytter omsætningen og den lønnede beskæftigelse i sektoren som sammenligningsgrundlag, mens sektoren omvendt er relativt stor, hvis man ser på den ulønnede frivillige indsats. For det andet viser det sig, at den frivillige indsats inden for velfærdsstatens kerneområder (social omsorg, uddannelse, sundhed) udgør en relativ beskeden del af den samlede frivillige indsats, ligesom det er en relativ lille del af de frivillige sociale foreninger og organisationer, der varetager offentligt finansierede velfærdstjenester. Det karakteristiske ved den danske frivilligsektor er, at den i meget stort omfang består af foreninger og organisationer indenfor fritid og kultur. Med disse strukturelle kendetegn in mente skal man derfor være varsom med at løfte forventningerne for højt.
I kraft af at den danske frivillighedsundersøgelse (se www.frivillighedsus.dk) rummer data på såvel individ- som organisations- og samfundsniveau er der mulighed for at komme videre med analyser af, hvilken rollen den frivillige sektor kan spille inden for en moderniseret skandinavisk velfærdskontekst. Denne ambition understøttes af, at den danske undersøgelse umiddelbart kan sammenlignes med en tidligere undersøgelse, som SFI gennemførte i 1993 (Anker og Koch-Nielsen 1995), og at der i en lang række lande inden for de seneste år er gennemført lignende undersøgelser (se fx Helander og Sivesind 2001). Dette giver en unik mulighed for komparative analyser i både tid og rum, der kan give os vigtig information om ændringer i deltagelsesmønstre, rekruttering og værdiorientering på individniveau samt sektorens størrelse, sammensætning og rolle på organisations- og samfundsniveau.

Referencer:
Anker og Koch-Nielsen (1995): Det frivillige arbejde. Socialforskningsinstituttet: Rapport 95:3.

Bundesen, Henriksen og Jørgensen: Filantropi, selvhjælp og interesseorganisering. Frivillige organisationer i dansk socialpolitik 1849 - 1990erne. Odense Universitetsforlag, 2001.

Helander og Sivesind (2001): Frivilligsektorns betydelse i Norden. I Henriksen og Ibsen (red.): Frivillighedens udfordringer. Odense Universitetsforlag.

Henriksen and Bundesen (2004): The Moving Frontier in Denmark: Voluntary-state relationships since 1850. Journal of Social Policy, vol.33, no. 4, pp. 601-621.
StatusFinished
Effective start/end date01/02/200531/12/2008

Funding

  • <ingen navn>