Project Details

Description

Arbejdsudbuddet i Danmark er blevet mere mangfoldigt. Der er kommet flere kvinder, ældre og indvandrere/efterkommere i beskæftigelse. DIREK undersøger, hvordan dette afspejles i sammensætningen af ledelses- og medarbejderlag på større danske arbejdspladser, og hvilken betydning det har på (videre) nyrekruttering. Problemstillingen aktualiseres af potentialet for samspil (eller intersektionalitet) mellem køn, alder og herkomst. For eksempel kan ældre mænd med dansk herkomst, eller yngre kvinder med ikke-dansk herkomst, være specielt under- eller overrepræsenteret på specifikke arbejdspladser. Der mangler beskrivelser af diversitet, der indeholder alle tre dimensioner. Vores udgangspunkt er, at første skridt mod større diversitet er viden om, hvorvidt en given arbejdsplads ligger under niveauet for andre arbejdspladser i samme region og branche. Et næste skridt er viden om, hvorledes eksisterende skævheder påvirker nyrekruttering. Mere specifikt besvares følgende to hovedspørgsmål:

1: Hvor diverse er henholdsvis ledelses- og medarbejderlag på større danske arbejdspladser på tværs af køn, alder og herkomst, i perioden fra 1996 til 2023?

2: Hvordan påvirker diversiteten på ledelses- og medarbejderlag nyrekrutteringen af medarbejdere, og hvordan betinges disse sammenhænge af arbejdspladsens organisering, rekrutteringspraksis og graden af konkurrenceudsathed?
AcronymDIREK
StatusActive
Effective start/end date01/09/202431/08/2027