Ejendomsændringer i det agrare Landskab

  • Mouritsen, Anne Kristine Munk (Project Participant)
  • Sørensen, Esben Munk (Project Participant)
  • Staunstrup, Jan Kloster (Project Participant)

Project Details

Description

Et forskningsprojekt med tværvidenskabelig fokus på matrikulære forandringer i landskabets basale territorialstruktur - ejendommen. Køb og salg af jord i det agrare landskab er direkte forbundet til den matrikulære proces, hvor arealer overføres fra en ejendom til en anden. Ejendomsfordelingen i landskabet er ud fra en matrikulær-teknisk indfaldsvinkel et veldefineret område professionelt, men et uudforsket område ud fra en tværvidenskabelig indfaldsvinkel med fokus på den konkrete sammenhæng mellem ejendomme og deres ændringsmønstre, landskab og forvaltning/planlægning. Dette hænger sammen med forskningsemnets følsomme karakter, idet netop de jordpolitiske reglers indhold har været genstand for meget stærke konflikter mellem landbrugets organisationer. Forskningsprojektet Ejendomsændringer i det agrare landskab har som formål at udforske den dynamiske sammenhæng mellem ejendomsændringer, landskabsudvikling og de forvaltnings- og planlægningsmæssige regler herfor. Formålet er at skabe teoretisk indsigt i de forandringskræfter der foregår omkring ejendommen i landskabet. Ligeledes udvikles planlægningsmetoder som behøves i forbindelse med Vandmiljøhandlingsplan II, EU's landbrugsreform og den fortsatte strukturudvikling i landbrugserhvervet. Projektet er finansieret af Forskningsrådenes program for Det Agrare Landskab. (Esben Munk Sørensen, Anne Kirstine Munk Mouritzen, Jan Staunstrup)
StatusFinished
Effective start/end date19/05/201019/05/2013