Det overordnede formål for Kraftcentrum Grindsted er at levere dokumentation for, om elektrolytisk vandrensning i samspil med varmeindvinding via varmepumpe kan rense forurenet grundvand fra forureningsfanen fra Grindstedsværkets fabriksgrund til en kvalitet, som efterfølgende kan bruges til industrielt kølevand samtidig med at der genereres overskudsvarme til fjernvarmenettet. Første trin, og dermed formålet med dette delprojekt, er at undersøge rensningseffektiviteten på den oppumpede forurenede grundvandsmatrice og betydningen af parametre som elektrodematerialer, tid for skiftende polarisering m.m. Vinylklorid (VC) er i samarbejde med Regionen udvalgt som den primære forureningskomponent, som teknologien dokumenteres på. Sideløbende med testdata på VC vil der blive analyseret for de andre nedbrydningsprodukter fra klorerede opløsningsmidler, da de er en del af samme analysepakke. Medicinrester, BTEX og anden organisk forurening kan også nedbrydes ved elektrolyse, og for at få indledende erfaring med teknologiens effektivitet over denne del af forureningen, vil enkelte prøver også blive analyseret for stofferne inkluderet i Grindstedpakke A. Forsøg udføres både i laboratoriet på Aalborg Universitet i Esbjerg og i felten ved en boring, der er filtersat i forureningsfanen (Renseanlæg Vest, Grindsted, boring 114.2567) og er udvalgt i samarbejde med Regionen. For at sørge for at udviklingsprojektet generer relevant data mhb. på videre kvalificering af Kraftcentrum Grindsted konceptet, prioriteres det ligeledes tidligt i projektet at opstarte feltforsøg. Derved bliver erfaringer fra feltforsøgene et væsentlig element i projektet.
Status | Finished |
---|
Effective start/end date | 01/02/2023 → 31/10/2023 |
---|
In 2015, UN member states agreed to 17 global Sustainable Development Goals (SDGs) to end poverty, protect the planet and ensure prosperity for all. This project contributes towards the following SDG(s):