Elektronmikroskopisk karakterisering af granulære materialer / Characterization of granular materials by Electron Microscopy

  • Pedersen, Jørgen Houe (Project Participant)

Project Details

Description

I et tidligere arbejde blev de mekaniske egenskaber af kalk undersøgt, delvist vha. elektronmikroskopi. I forlængelse af dette arbejde analyseres billederne vha. en særlig metode, kaldet AMT (Angle Measure Technique eller vinkelmålingsteknik). I det tidligere arbejde blev der optaget - af størrelsesordenen - tusind digitale billeder vha. det via Internettet betjente Scanning Elektron Mikroskop (SEM). Billederne fra SEM'et repræsenterer forskellige deformationsgrader af kalken, som kan kategoriseres vha. AMT. Ved denne metode omdannes det digitale billede til et spektrum, som giver unikke informationer om kompleksiteten i billedet, og også om strukturen i kalkens overflade. Dette sker fordi emissionen af de sekundære elektroner, som er bestemmende for de enkelte pixels gråtoneværdier, er et produkt af topografien. Hvert enkelt billede omdannes på denne måde til et spektrum og spektrene kan derefter sammenlignes ved at plotte dem i et såkaldt scoreplot. De præliminære beregninger viser, at der er tydelig sammenhæng mellem placeringen i scoreplottet og deformationsgraden af kalken. Ved passende kalibrering er det således muligt, at foretage egentlige målinger af deformationsgraden ud fra et billede. (Jørgen Houe Pedersen, Kim Esbensen)
StatusFinished
Effective start/end date19/11/200019/11/2010