Emergente former i audiovisuelle medietekster

Project Details

Description

Betydningsdannelse foranstaltet og gestaltet gennem audiovisuelle medietekster er i disse år blevet genstand for en stigende opmærksomhed inden for et bredt humanvidenskabeligt felt – med spændvidde over bl.a. medievidenskab, informations- og kommunikationsvidenskab, psykologi, sprog, kultur- og litteraturstudier samt musikvidenskab. Med “audiovisuelle medietekster” menes eksempelvis tv-programmer og film (spillefilm, dokumentarfilm og reklamefilm), musikvideoer, computerspil, website og digitale historier, men andre tekstgenrer eller værktyper med lyd og billeder kan snildt føjes til listen. Den tværvidenskabelige interesse samler sig navnlig om betydningsdannelsen som et interaktions- og synteseforhold , der opstår dels på det perceptionsmæssige plan i kraft af samspillet mellem forskellige visuelle og auditive modaliteter (verbale såvel som nonverbale), og dels på det kognitive plan via bearbejdning af sanseindtryk (perceptionen) på den ene side og tidligere erfaret almen og specifik viden på den anden (Langkjær 2006: 20-21). Det er endvidere den almindelige grundlæggende opfattelse, at betydningsdannelsen er udtryk for et emergent fænomen ; altså en slags gestaltkvalitet, hvor den syntetiserede helhed er mere eller andet end de konstituerende modaliteter tilsammen (se f.eks. Cook 1998; Hull og Nelson 2005). Spørgsmålet er imidlertid, hvordan audiovisuel emergens nærmere bestemt konstrueres, medieres og gestaltes – eller mere specifikt: hvilke nødvendige og tilstrækkelige betingelser inden for et multimodalt hele der skal være opfyldt, før der potentielt og reelt er tale om et emergent betydningsfænomen.

Ovennævnte spørgsmål – at præcisere forudsætningerne for emergent betydningsdannelse i audiovisuelle medietekster samt redegøre for dens udtryksformer og virkninger – repræsenterer det centrale problemfelt i nærværende delprojekt. Som undersøgelsesmateriale udvælger jeg et korpus af reklamefilm, produceret for en række pengeinstitutter i Danmark siden 1999. Dette materialevalg skyldes primært to forhold, som vedrører henholdsvis reklamefilmsgenren generelt og dernæst den specifikke produkttype, der reklameres for. For det første synes reklamefilmens pragmatiske og parasitære natur samt koncentrerede form at udgøre et ideelt fundament for audiovisuel emergens; i og med et bestemt budskab skal kommunikeres i løbet af ganske kort tid (typisk 20-40 sekunder), placerer reklamefilmen sig ofte i spændingsfeltet mellem det trivielle (velkendte) og det nye (opmærksomhedsvækkende), idet den på én gang er direkte, overrumplende, indtrængende og imødekommende. I dette lys er det ikke sært, at musikledsagelse ofte spiller en fremtrædende rolle; foruden musikkens generelle opmærksomhedsfængende potentiale kan dens særlige semiotiske koder udnyttes i den “udtryksøkonomi”, som genren er underlagt. I kraft af dens gestiske kvaliteter samt sociokulturelt betingede referentialitet bidrager den til formningen og toningen af betydningen af det visuelt-narrative forløb, der omvendt også former og toner musikkens betydning (Cook 1998: 8). For det andet er navnlig finansielle ydelser inden for de sidste ti år blevet iscenesat og markedsført som højere livsfilosofier ved at associere bestemte værdier og identiteter til produkterne (Bak og Nørgaard 2006: 7).Dette er sket i kraft af en stadig større æsteticering af reklamefilmens virkemidler og ikke mindst et bevidst musikvalg, hvorigennem afsender søger at skabe et “momentant fællesskab” med publikum (Stigel 1998: 25). Og i øvrigt (hvilket især vedrører emergens-aspektet) ansporer publikum til selv at interferere betydningen i kraft af kalkulerede uforligeligheder, uvisheder eller tvetydigheder i den audiovisuelle fremstilling (ibid.: 23).

Audiovisuel emergens er et kompliceret anliggende at undersøge og fordrer ideelt set, at der gøres brug af mere end én analytisk tilgang i forhold til undersøgelsesmaterialet. Som udgangspunkt anlægger jeg et strukturalistisk-hermeneutisk orienteret perspektiv, idet jeg søger at kortlægge de forskellige modaliteters strukturelle organisering samt de mulighedsbetingelser, der hermed opstår for betydning eller forståelse. Dette balanceres efterfølgende med receptionsstudier i form af kvantitativ empirisk publikumsforskning. Ovenstående perspektiveres i forhold til hidtidig forskning på området, og det er hensigten at præsentere en ny teoretisk forståelsesmodel med henblik på klassificering af de mangfoldige måder, hvorpå audiovisuel emergens kommer til udtryk.

StatusFinished
Effective start/end date01/02/200931/01/2012

Collaborative partners

  • Aarhus University (Project partner)

Funding

  • Kultur og Kommunikation