En undersøgelse af ritualer i forbindelse med kritiske faser i psyko-terapeutiske forløb

  • Aagesen, Niels Skovby, (Project Participant)

Project Details

Description

I PROJEKTIDÉ

Det antages, at kritiske faser vil udløse et delvis sammenbrud i klientens selvopfat­telse, værdisystem og habituelle handlemønstre, og således efterlade et tomrum i klientens verden, som må udmøntes i en delvis ny selvopfattelse og heraf udsprin­gende nye værdier og handlemønstre (Stein 1983; Schwartz-Salant & Stein 1991; Cullberg 1993).

I overgangsfasen - eller vedvarende – kan der spontant opstå ritualer, som dæmper den kaotiske oplevelsesmåde, holder angsten i skak og stabiliserer den psykiske funktionsmåde (Cox 1989; Shorter 1990). Det er projektets idé at undersøge og beskrive disse ritualer og deres plads i den psykiske økonomi.

Baggrund: Tidligere kunne personlige kriser undertiden udmunde i, at klienten antog traditionelle ritualer og værdier af religiøs eller verdslig (politisk, etc.) art, men i vor tid, hvor mange af de traditionelle, kollektive værdisystemer er under opløsning og ændring, og derfor er mindre meningsgivende, vil vi kunne forvente en større tendens til at ritualer­ne opstår spontant og med et helt individuelt præg (Cushman 1990; Frosh 1991; Giddens 1991).

Andre undersøgelser, som er foretaget i klinisk og socialantropologisk sammen­hæng, viser, at ritualer har en helende virkning på psykisk ustabilitet. En del af de socialantropologiske undersøgelser er imidlertid foretaget i samfund, hvor kollektive ritualer stadig har stor meningsgivende vægt (Sjørslev 1986; Cohen 1994; m.fl.), og kan ikke umiddelbart – af ovennævnte grunde - overføres til situationer og mennesker i senmoderne samfund.

Projektideen har således såvel et klinisk-psykologisk som et socialpsykologisk aspekt: I den terapeutiske proces forsøgsvis at finde spontane ritualer, og samtidig med en beskrivelse af disse ritualers placering og funktion i den terapeutiske proces, også at påvise ændringer i anvendelsen af ritualer i en mere bred socialpsykologisk sammenhæng. Det vil antagelsesvis forekomme vanskeligt at forstå de personlige ritualer i psykoterapi uden den mere omfattende socialpsykologiske ramme.

II MOTIVERING

Motiveringen for det foreslåede forskningsprojekt er følgende: Ved at kende og forstå karakteren af spontant opståede ritualer og deres placering i den psykiske økonomi, vil det være muligt på mere effektiv vis at konceptualisere og anvende disse ritualer i den terapeutiske proces.

Tillige kan dette kendskab til spontane ritualer lette opløsningen af overføringen - et problem der altid har voldt vanskeligheder (Winnicott 1958, 1971). Denne opløsning af overføringen kan tænkes at finde sted i kraft af, at ritualet forstået som overgangsobjekt catexerer den psykiske energi, som i de tidlige terapeutiske faser har været anvendt til at opretholde psykisk ældre strukturer i overføringen (Freud 1914), også i form af selvobjektoverføring (Kohut 1971, 1977, 1984). Hvis vi imidlertid forstår ritualer som overgangsobjekter, må vi forvente, at de klinger af i slutningen af terapien og gradvis erstattes af indsigt og indre psykisk struktur.

Afgrænsning: Induceret brug af ritualer, ritualer valgt af terapeuten, eller udarbejdet i et samarbejde mellem terapeuten og klienten, er velbeskrevet i litteraturen. Indu­ceret brug af ritualer forekommer i flere former for psykoterapi. Disse inducerede ritualer finder anvendelse som tekniske elementer i kognitiv adfærdsterapi, som formelle proskriptioner i systemisk familieterapi og som ”brobygningsværktøj” i analytisk terapi. Den inducerede brug af ritualer kan i nærværende projekt finde anven­delse som klargørende paralleller til spontant opståede ritualer, ligesom den teoretiske basering og brug af inducerede ritualer yderligere kan begrundes og klargøres gennem analysen af spontane ritualer.

Ritualer, som tvangsmæssigt forekommer i obsessive-kompulsive tilstande, i forbindelse med visse psykoser og ved illegal brug af euforiserende stoffer, er ligeledes velbeskrevet. Disse ritualer vil blive behandlet i projektet som klargørende materiale. I modsætning til spontant opståede ritualer, som er karakteriseret som meningsgivende, levende psykisk/sociale dannelser, er tvangsprægede ritualer ritualiseringer, psykiske dannelser, som har en hæmmende, forsvarspræget indflydelse på mental ligevægt og sundhed.

III TEORIBASERING

Det forekommer mest hensigtsmæssigt, at inddele teoribaseringen i flere niveauer:

1) Mikroniveauet. Angår fænomener i selve den terapeutiske proces. Her kunne vi anvende Winnicott´s teori omkring transistoriale fænomener (Winnicott, 1958,1971,1989) sammen med Jungs teori om drømmes/handlingers kompensatoriske funktion (Jung 1914/1957, 1950, m.fl.), samt Kohuts teorier om selvobjektfunktionerne (Kohut 1971, 1977, 1984).

2) Rammeniveauet. For at forstå forløbet af processer omkring ritualets opståen, ritualets funktion og relation til liminalfaser, vil det være nødvendigt at introducere en bredere ramme. Denne bredere ramme kan på den ene side - gennem teorier fra krisepsykologien (Erikson 1968; Jackobson 1974; Cullberg 1993) samt teorier fra antropologien, som omhandler rites des passages (Beattie 1970; Turner 1969, 1974, 1977) - belyse mere almene træk ved de fænomener, som ønskes undersøgt. Som sammenknyttende metaforståelse, der omhandler de generelle relationer mellem tilstande og processer, kan vi anvende værktøjer inden for kybernetikken og den generelle systemteori.
3) Makroniveauet. Et tredje teoretisk niveau kunne muligvis være en sammenknytning mellem Turner’s begreb om communitas og Zihes begreb om kulturel frisættelse, for igennem disse begrebers fællespræg at foretage en beskrivelse af kritiske faser (Turner 1974; Ziehe & Stubenrauch 1983; Mahdi, Christopher & Meade 1996). En samlet forståelse kan tage udgangspunkt i ”Selvet i det moderne samfund” (Cushman 1990; Frosh 1991; Giddens 1991, Elliott 1999).

IV HYPOTESER

Videre vil en nærmere bestemmelse af, hvad der tidligere egentlig er tænkt omkring ritualer og kritiske faser, være nødvendig, samtidig med at disse tilstande og handlinger undersøges i de terapeutiske forløb. Denne bestemmelse foretages bedst på et grundlag af allerede foreliggende socialpsykologiske, antropologiske og religionspsykologiske undersøgelser (Bell 1992, 1998). Disse begrebsangivelser sammenholdes med emergerende begrebers egenskaber og dimensioner, som fremkommer i processtudierne.

Ritualerne er karakteriseret af:

1) Bell (1992) anfører, at de mest indflydelses teorier om ritualet kan grupperes i to hovedretninger: En retning lægger vægt på, at ritualer er en specifik aktivitet, forskellig fra alle andre aktiviteter. Denne gruppe forskere fremhæver i reglen kontrasten mellem rituel/magisk aktivitet og teknisk/utilitaristisk aktivitet. Derfor forekommer forholdet mellem mål og midler i rituel aktivitet som regelbundne, routineprægede, symbolske og ikke-instrumentelle. Teknisk aktivitet beskrives som pragmatisk, spontan og instrumentelt effektiv.
Den anden hovedretning lægger vægt på overensstemmelsen mellem ritualer og andre former for human aktivitet og ser ritualer som ”det ekspressive, symbolske eller kommunikative aspekt” af handlinger i al almindelighed (Lewis 1980). Denne gruppe forskere ser ritualer som rummende såvel ekspressive som instrumentelle aspekter.

2) Ritualerne antages at opstå under kritiske faser i psykoterapi, og kan forstås som foreløbige synteser af oprindelige modsætninger. Foreløbigheden kan fremstilles ud fra antagelsen om ritualet som styringsmekanisme i liminale situationer, eksempelvis rites des passage, der kan forstås som et brobygningsarbejde mellem to tilstande, oprindelig forstået (van Gennep 1912), som to forskellige sociale tilstande, men her – i psykologiske/psykoterapeutiske forløb - forstået som to psykologiske tilstande.
Foreløbigheden kan igen sammenholdes med Winnicott’s (1959, 1971) begreb om transistoriale objekter. Videre (Bell 1922, p. 36-37): Ritualet faciliterer og autoriserer passagen eller forenligheden mellem forskellige former for orden, oprindelig vel sagtens naturen og kulturen, eller på sammen måde mellem en historisk gammel, og en historisk ny orden.

3) Ritualerne i psykoterapi er overvejende spontane og individuelle. I nogle tilfælde kan traditio­nelle ritualer af religiøs eller sekulær natur antages at forekomme. Men ifølge ovennævnte antagelse om en nutidig forringet tendens til at søge til etablerede ritualer som holdepunkter i en psykisk kritisk situation, antages dette dog ikke være normen.

4) Ritualerne er positive livsytringer, som på meningsfuld vis indgår i klienternes dagligdag. De har ikke karakter af gentagelsestvang (ritualization), men af gentagelighed og kan lig Winnicott´s ”transistorial phenomenon” afvikles, når de har tjent deres formål (Winnicott 1971, Schwartz-Salant & Stein 1991).

5) Også i livsvendingsfaser og traumatiske kriser, vil der kunne opstå spontane, personlige ritualer, og det vil være muligt med forsigtighed at drage slutninger fra det psykoterapeutiske forløb til ritualer i andre livssammenhænge, idet vi dog netop må tage hensyn til ritualernes personlige udformning. Videre kan vi antage, at rammer og arbejdsalliance i selve det psykoterapeutiske forløb i sig selv kan udgøre et ritual.

Den kritiske fase er karakteriseret af:

1) Fremmedgørelse fra selvet. En subjektiv oplevelse af andersledeshed . Tvivl om handlingers årsager og om egne hensigter.
2) Oplevelse af social isolation og social fremmedgørelse (liminoiditet, communitas).
3) Flydende fænomener. Vage, konkrete begreber; flydende, præverbalt organiserede følelser, m.v.
4) Kognitiv dissonans, oplevede modsigelser, paradokser.
5) Forhøjet angstniveau, generaliseret angst
6) Indre tomhed, retningsløshed og meningsløshed
7) Arkaiske forsvarsmekanismer: Projektion, projektiv identifikation og acting out.
8) Usædvanlige psykiske fænomener (arketypiske og synkronistiske fænomener).

Flere fænomener til karakteristik af kritiske faser vil kunne nævnes, og en del af projektet vil rumme en sammenligning og kritik af forskellige etablerede opfattelser (Schwartz-Salant & Stein 1991; Mahdi, Christopher & Meade 1996; Woodman 1982).

V UNDERSØGELSESPLAN

1) Undersøgelsespopulationen bør omfatter klienter, som særligt bærer præg af at have problemer i retning af psykisk strukturmangel, klienter med borderline personlighedsstruktur (Kernberg 1984; Clarkin, Yeomans, Kernberg 1999), hvor ritualet kan danne grundlag for integration og psykisk strukturdannelse. Forløbets varighed, rammer og foreløbige mål aftales ved en kontrakt i forbindelse med visitation til behandlingen. Ved samme lejlighed administreres Millons Clinical Multiaxial Inventory (Millon 1996) og Kernbergs strukturelle interview (Kernberg 1984).

2) På grundlag af de indhøstede data opstilles en kvalitativ beskrivelse af ritualernes gense, struktur og funktion ud fra Grounded Theory procedurer. Man kunne have ønsket en ekstern rating og bedømmelse af de fundne fænomener, foretaget af andre terapeuter; om datafund svarer til de kriterier, som på forhånd forsøgsvis er opstillet til bestemmelse af ritualerne og de kritiske faser. På grund af tids- og ressourcemangel må der foreløbig afstås fra dette. Det forekommer også muligt, at de på forhånd opstillede kriterier kan gennemgå ændringer og modifikationer i løbet af undersøgelsen.
Det er ikke umiddelbart hensigten, at foretage kvantifikation ud fra materialet. Grounded Theory procedurerne rummer dog mulighed for at kombinere kvalitative og kvantitative data.

3) Sideløbende med indsamlingen af det empiriske materiale foretages der en afgrænsning og begrebsbestemmelse af de genelle former for og indholdet af kritiske faser og ritualer. Dels ved hjælp af litteraturstudier, dels gennem gensidig vekselvirkning mellem empiri, forhåndsantagelser og teoribygning.

VI DATAINDSAMLING

Metoder til undersøgelse af mikroepisoder i psykoterapeutiske forløb: Forløbene optages på video under de terapeutiske sessioner, hvor der på forhånd er givet tilladelse fra klienternes side til opbevaring af materiale fra sessioner.

Systematisk udvælgelse af afgrænsede begivenheder ud fra teoretisk eller/og klinisk relevans (Grounded Theory procedurer). Forandringsbegivenheder kan være interaktionssekvenser, der af deltagerne opfattes som meningsfulde enheder og som har til formål at løse særlige terapeutiske opgaver i terapien. En begivenhed kan udgøres af:
Klientmarkør som udgøres af, at klienten markerer at befinde sig i en særlig tilstand (liminal tilstand bedømt ud fra markører for denne tilstand. Anvendende et ritual bedømt ud fra karakteristika for ritualer) Der udarbejdes vægtede checklister til gennemgang af markører.
Terapeutens intervention kan være udspørgen, tolkning af tilstanden eller påpegning af et optrædende ritual.
Klientens reaktion f.eks. øget indsigt i tilstanden og afgrænsning af oplevelsen, accept af ritualet.
Klientens forandring som helst skulle følge af ovenstående, en integration af kaotiske eller modstridende tendenser, kognitiv reorganisering, opnåelse af indsigt som følger af anvendelse af ritualet i forhold til problematiske situationer.
Den terapeutiske sekvens kan evt. tillige udskrives som tekstfil. Tekstfilerne kan studeres enten manuelt eller ved hjælp af et tekstanalytisk computerprogram (vs. Kelle 1997, Kvale 1997, Pandit 1996, Rice & Greenberg 1984).

3) Case-eksempler. Der udarbejdes case-forløb til illustration af de opstillede hypoteser (Eells 1997, Stake 1995, Yin 1986). Casestudier kan betegnes som en art makroforløb, hvor vi, i modsætning til studiet af mikroepisoder, inddrager hele terapeutiske forløb, anamnese og begivenheder i klientens liv, som ligger uden for den terapeutiske situation.

4) Eksempler fra antropologiske feltstudier. I den beskrivelse og analyse af kritiske faser og ritualer, som foregår parallelt med bearbejdelsen af de terapeutiske forløb, inddrages antropologiske feltstudier (Turner, Cohen, Bell, m.fl.).

5) Der foreligger en mulighed for - som tidligere nævnt - at hente eksempler til uddybelse fra den sociologiske/socialpsykologiske litteratur, der omhandler ritualer (eks. Moore & Myerhoff 1977).

6) Eksempler fra skønlitteraturen. Eksempler og vignetter fra skønlitteraturen inddrages i forbindelse med uddybning af ritual- og krisebegrebet. Et af eksemplerne kunne være Kierkegaards ”Gentagelsen”, (Kierkegaard 1843). Også eksempler fra drama, musik, billedkunst, m.v.

VII ANALYSEMETODE

Som overordnet metode til håndtering af alle datatyper kan vi vælge Grounded Theory (Glaser & Strauss 1967, Strauss & Corbin 1998), en kvalitativ forskningsmetode karakteriseret som holistisk. Det er ligeledes en metode, som har direkte sammenhæng med kliniske fænomener, som grunder sig i og vokser ud af det konkrete datamateriale.
Spørgsmål man ønsker besvaret, baseres på undersøgerens overordnede forskningsinteresse – relativt åbne spørgsmål, der lægger op til kortlægning af et felt, snarere end en mere præcis hypotese. En induktiv proces.
Det afgørende er måde hvorpå der analyseres, ikke typen af data – alle data kan bruges – observationsnoter, arkivdokumenter, kliniske noter, interviewudskrifter, m.m.
Theoretical Sampling: Bestandig sammenligning – teoretisk udvælgelse (cf. Triangulering).
Åben kodning: Materialetilgangen bør ikke være begrænset til nogle på forhånd givne kategorier, men der kan tilføjes eller sløjfes kategorier under dataindsamlings- og analyseprocessen, og et giver dataudsnit kan tildeles flere forskellige kodninger samtidig:

Dataudsnit: Kode 1: Ref. Til liminalitet (kommer ind i rummet)
”Indgang” Kode 2: Ref. Til Ritual (højtidelig gentagelse)
Kode 3: Ref. Til ”Sætte sig i stolen” (den terapeutiske ramme)

Empirisk materiale gennemgås nøje under bestandig sammenligning og teoretisk udvælgelse:

Terapeutrapporter - mikroepisoder / makroforløb.
Klientrapporter – interview & spørgeskemaer – mikroepisoder / makroforløb.
Casestudier.
Antropologisk materiale.

Afgrænsede betydningsindhold gives en eller flere koder (betegnelser), der så koncist som muligt beskriver indholdet af afgrænsningen. Betydningsindholdene afgrænses i forhold til en sammenhængende mening og på grundlag af forskerens teoretiske udvælgelse (forankring i empiri og teori: hermeneutisk cirkel). Betydningsindholdene kan rumme alt fra et enkelt ord eller tal til en eller flere tekstsider, et billede, et videoklip, m.m. Betydningsindholdene kan rumme såvel kvalitativt som kvantitativt materiale.

1) Enkeltkoder grupperer sig i større enheder:

Overkategorier (yderligere opdelelige)
Kategorier à
Underkategorier (yderligere opdelelige)

Ved hver ny afgrænsning af betydningsindhold (kategori) kontrolleres, om tidligere anvendte koder er aktuelle for det foreliggende dataudsnit, eller om en ny kode skal overvejes.

2) Kodningssekvens: Der udvikles en hierarkisk struktur, hvor de empiriske data organiseres i et kategorisystem af stigende abstraktionsgrad på grundlag af åben kodning, idet kodningen ikke på forhånd er begrænset til nogle givne kategorier, og fordi datasegmenter kan tildeles flere koder samtidig. Mange pc-programmer til kodning af kvalitative data er udviklet på grundlag af Grounded Theory, f.eks. NUDIST, HyperRESEARCH, ATLAS/ti, AQUAD, Hypersoft (Kelle 1997).

Tekst à Betydningsenheder à Koder à Kategorier à Højere Ordens Kategorier à Kernekategori

Under forskningsforløbet samler betydningsstrengene sig, idet trinene bliver stedse mere inklusive med stigende abstraktionsgrad. Oprindelig regnedes der kun med en kernekategori, med i nyere udgaver af teorien kan der opereres med flere kernekategorier (Strauss & Corbin 1998), her liminalfaser og ritualer.

3) Selektiv kodning er den proces hvorigennem man vælger sin kernekategori, relaterer den til de øvrige kategorier, validerer disse relationer (bestandig sammenligning, hermeneutisk cirkel) og eventuelt udvikler nye kategorier efter opstillingen af kernekategorien. Vi kan se processen som en fortælling, hvoraf vi uddrager en essens – og så har vi kernekategorien. Måske fører en nøje granskning til opstillingen af en ny kernekategori i stedet for, eller sammen med den oprindelige.

4) Teoretisk udvælgelse indebærer konstruktion af en egentlig teori og påvisning af specifikke sammenhænge mellem de enkelte kategorier, bevægende sig mod almen gyldighed:
Nye kilder til empiri i overensstemmelse med teoretisk udvælgelse.
Påbegynde kodningen med det samme under dataudvælgelsesprocessen.
Når teorien tegner sig:
Hvilke data kan styrke (konsolidere, nuancere) teorien. Sammenligning med nye grupper af data, som ligner den gruppe af data, man lige har studeret (eliminerer forskelle).
Hvilke data kan udfordre teorien. Sammenligning med nye grupper af data, som er forskellige fra den oprindelige gruppe af data (revision, maksimere forskelle for eventuelt at kunne udvide teoriens gyldighedsområde).

5) Aksial kodning - kodningsparadigme. Efter åben kodning, fortages en kodning af relationerne mellem kategorierne langs en akse, f.eks. en tidsakse, således at de kausale sammenhænge fremstår som en proces. Disse kausale processer karakteriseres på en ganske bestemt måde (Poulsen 1999, modificeret):

Fænomen Û Kausale betingelser Û Kontekst Û Strukturelle Betingelser Û Handle/Interaktionelle Betingelser Û Konsekvenser Û Tilbagekobling til ethvert muligt forudgående led.

Fænomen: Det centrale fænomen man ønsker at analysere nærmere: Liminalfaser og ritualer i den psykoterapeutiske proces.
Kausale betingelser: Fænomenet er påvirket af nogle kausale betingelser. Liminalitet og ritualer er gensidigt afhængige (hypotese).
Kontekst: Fænomenet har en konkret, specifik karakter. Karakteristika ved ritualer og liminalfaser, ad modum afs. IV, Hypoteser.
Strukturelle betingelser: Rammer, tidsforløb, behandlingsmål.
Handle/Interaktionelle betingelser: Behandlingsstrategi og teknik. Arbejdsalliance, forsvar, overføring, støtte, tolkning.
Konsekvenser: Ændring, bedring.

I løbet af kategoriernes mætningsproces kan kodningen frem- og tilbageføres til ethvert muligt forudgående eller efterfølgende led, for på den måde at styrke eller svække de kausale relationer.

6) Betingelsesmatricen. En række niveauer, spændende fra de handlinger individet direkte foretager sig, over det organisatoriske niveau og op til det internationale niveau. Betingelsesmatricen anvendes i en følgende analyse af, hvordan samtlige disse niveauer, som altså alle udgør betingelser for individets handlinger, om end på stadig mere almene niveauer, påvirker de fænomener, der er undersøgelsens genstand og omvendt hvilke effekter de fænomener, der undersøges, kan tænkes at have på de forskellige niveauer, der angives i betingelsesmatricen.

Der er overensstemmelser mellem Grounded Theory og Den Symbolske Interaktionisme igennem fastholdelse af forankringen mellem empirien og de udviklede begreber, og fastholdelse af betydningen af forskernes eget udgangspunkt. Den påvirkning forskeren er udsat for under processen, på trods af teoriløshed som udgangspunkt, bevirker at objektivitet kun kan tilstræbes ideelt. Fortolkningen af fænomenerne begynder allerede på dataniveauet, ja allerede på det perceptuelle niveau, og grundlæggende under indflydelse af prærefleksive personlige indstillinger (Blumer 1940, 1969).
Grounded Theory adskiller sig fra analytisk induktion, idet der ikke på forhånd er opstillet nogen teori, der skal gyldiggøres (Hammersley 1989). Strauss fremhæver dog senere (1987), at ikke kun induktion, men også deduktion og verifikation er væsentlige aspekter af forskningsprocessen. Men forhåndsopstillede hypoteser er ikke urørlige.
Glaser (1992) fremfører kritik af Strauss & Corbin: Kodningsparadigmet og betingelsesmatricen spærrer for kreativ tilgang til analysen. Aksial kodning er især problematisk, hvis man ønsker at beskrive struktur. Tillige mangler Grounded Theory eksplicerede abduktive tilgange, der kan føre til opstillingen af en sammenhængende hypotese, som igen kan løfte forskningen fra det beskrivende til det egentlige teoretiske plan.

VIII REFERENCER

Beattie, J.H.M.(1970). On understanding ritual. IN: Wilson, B.R (ed.). Rationality. Oxford: Oxford University Press. p. 240-268.

Bell, C. (1992). Ritual Theory, Ritual Practice. New York / Oxford: Oxford University Press.

Bell, C. (1998). Ritual. Perspectives and Dimensions. New York / Oxford: Oxford University Press.

Blumer, H. (1940). The problem of the concept in social psychology. American Journal of Sociology, 45, 707-719.

Blumer, H: (1969). Symbolic Interactionism. Englewood Cliffs, NJ: Prentice Hall.

Clarkin, J. F.; Yeomans, F. E.; Kernberg, O. F. (1999). Psychotherapy for Borderline Personality. New York: Wiley.

Cohen,A.P. (1994). Selvbevidsthed. En alternativ identitetsantropologi. København: Det Lille Forlag, 1995.

Cox, R.H. (1989). Symbols and rituals in brief psychotherapy. Individual Psychology: Journal of Adlerian Theory, Research and Practice, 45(1‑2), 238‑242.

Cullberg, J. (1993). Krise og udvikling, København: Hans Reitzels Forlag.

Cushman,P. (1990). Why the self is empty: towards a historical situated psychology. American Psychologist, 45(5), 599-611.

Eells,T.D. (ed.)(1997). Handbook of Psychotherapy Case Formulation. New York/London: The Guildford Press.

Elliott, A. (1999). Social Theory and Psychoanalysis in Transistion. Self and Society from Freud to Kristeva. London/New York: Free Association Books.

Erikson, E.H. (1968). Identitet, ungdom og kriser. København: Hans Reitzel, 1982.

Freud,S. (1914). Remembering, Repeating and Working-Through. Standard Deition, XII, 145-156. London: Hogarth Press, 1971.

Frosh,S. (1991). Identity Crisis: Modernity Psychoanalysis and the Self. London: Macmillan.

Giddens, A. (1991). Modernity and Self-Identity. Self and Society in the Late Modern Age. Cambridge, UK: Polity Press.

Glaser, B. (1992). Basics of Grounded Theory research: Emergence versus forcing. Mill Vally, CA: Sociology Press.

Hammersley, (1989). The Dilemma of Qualitative Method: Herbert Blumer and the Chicago Tradition. London: Routledge.

Hougaard, E. (1993). Psykoterapeutisk procesforskning. IN: Rosenberg, N., Morten­sen, K.V., Hougaard, E., Lunn, S., & Theilgaard, A. (eds.). Klinisk psykologisk forskning - En indføring i metoder og problemstillinger. København:Dansk Psykolo­gisk Forlag, p. 260-287.

Jacobson, G.F. (1974). Programs and Tecniques of Crisis Intervention. IN: Arieti,S.: American Handbook of Psychiatry, vol. 2. New York: Basic Books. p. 810-825.

Jung,C.G. (1914/1957). The Transcendent Function. IN: The collected Works of C.G.Jung, vol. 8, London. Routledge & Kegan Paul 1960.

Jung,C.G. (1935). The Tavistock Lectures. IN: The Collected Works of C.G.Jung, vol. 16. London: Routledge & Kegan Paul, 1977.

Jung,C.G. (1950). A Study in the Process of Individuation. IN: The Collected Works of C.G.Jung, vol. 9, 1. London. Routledge & Kegan Paul.

Kelle, U. (1997). Theory Building in Qualitative Research and Computer Programs for the Management of Textual Data. Sociological Research Online, 2 (2), <http://www.socresonline.org.uk/socresonline/2/2/1.html>

Kernberg, O.F. (1984). Severe Personality Disorders. Psychotherapeutic Strategies. New Haven: Yale University Press.

Kierkegaard, S. (1843). Gentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi. Søren Kierkegaards skrifter bd. 4, Udgivet af Søren Kierkegaard Forskningscentret. København: Gads Forlag, 1997.

Kohut, H. (1971). Analysen af selvet. En systematisk tilgang til behandlingen af narcissistiske personlighedsforstyrrelser. København: Det Lille Forlag (2000).

Kohut, H. (1977). Selvets psykologi. København: Hans Reitzels Forlag (1990).

Kohut, H. (1984). How does analysis cure? ed. Goldberg, A. & Stepansky, P.E. Chicago: University of Chicago Press.

Kvale,S. (1997). InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København. Hans Reitzels Forlag.

Lewis, G. (1980). Day of the Shining Red: An Essay on Understanding Ritual. Cambridge: Cambridge University Press.

Madhi, L.C.; Christopher, N.G.; Meade, M. (eds.) (1996). Crossroads. The Quest for Contemporary Rites of Passage, LaSalle, Ill: Open Court.

Millon, T.; Davis, R. D. (1996). Disorders of Personality. DSM-IV and Beyond. New York: Wiley.

Moore,S.F.; Myerhoff,B.G. (eds.) (1977). Secular Ritual. Assens/Amterdam: Van Gorcum.

Pandit, N.R. (1996). The Creation of Theory: A Recent Application of the Grounded Theory Method. The Qualitative Report, 2( 4). (http://www.nova.edu/ssss/QR/QR2-4/pandit.html).

Poulsen, S. (1999). Grounded Theory – En kvalitativ forskningsstrategi for psykoterapiforskning. Agrippa, 19, 125-155.

Rice,L.N.; Greenberg,L.S. (eds.) (1984). Intensive Analysis af Psychotherapy Process. New York: Guildford Press.

Schwartz-Salant,N, ; Stein,M. (eds.) (1991). Liminality and Transitional Phenomena, Wilmette, Ill.: Chiron Publications.

Shorter, B. (1990). Et billede skabes i mørket. Kvindlighedens riter. København: Gyldendal.

Sjørslev,K. (1986). Ritual og terapi. Helbredelse gennem religiøs indvielse i Brasili­en. IN: Elsass,P.; Hastrup,K. (eds.). Sygdomsbilleder - Medicinsk antropologi og psykologi. København: Gyldendal.

Stein,M. (1983). In Midlife. A Jungian Perspective. Woodstock, Conn.: Spring Publications.

Strake,R.E. (1995). The Art of Case Study Research. Londan: Sage Publications.

Strauss, A. (1987). Qualitative Analysis for Social Scientists. Chocago: University of Chicago Press.

Strauss, A. & Corbin, J. (1998). Basics of Qualitative Research. Tecniques and Procedures for Developing Grounded Theory. 2. ed. London: Sage Publications.

Turner, V. (1969). The Ritual Process - structure and Anti-Structure. New York: Cornell University Press.

Turner, V. (1974). Dramas, Fields, and Metaphors. Symbolic Action in Human Society. Itaca and London.

Turner, V. (1977). Frame, flow and reflection. IN: Benamou, M. & Carmello, C. (eds.). Performance in Postmodern Culture. Madison,Wis.: Coda Press.

van Gennep,A. (1909). The Rites of Passage. Chicago: University of Chicago Press, 1960.

Winnicott,D.W. (1958). Through Paediatrics to Psycho-Analysis. London. Hogarth Press, 1987.

Winnicott,D.W. (1971). Transitional Objects and Transitional Phenomena. IN: Playing and Reality. London & New York: Tavistock/Routledge

Winnicott,W.D. (1989). On the Use of an Object. IN:. Winnicott,C,; Shepherd,R.; Davis,M. (eds.). Psycho-Analytic Explorations - D.W.Winnicott . Cambridge, Mass.: Harvard University Press. p. 217-246

Woodman, M. (1982). Addiction to Perfection. The Still Unravished Bride. Toronto: Inner City Books.

Yin, R. K. (1986). Case Study Research Design and Methods. London: Sage Publications.

Ziehe,T.; Stubenrauch,H. (1983). Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser. København: Politisk Revy.
StatusActive
Effective start/end date19/05/2010 → …

Funding

  • <ingen navn>