Project Details

Description

Aalborg Byråd vedtog i 2008 en Bæredygtighedsstrategi, som bl.a. indeholder en række mål for reduktion af CO2-udledning, energibesparelser og for øget anvendelse af vedvarende energikilder. I forlængelse heraf indgik kommunen i juni 2009 en aftale med Dansk Naturfredningsforening om at blive såkaldt klimakommune, med en forpligtelse til at reducere udledningen af CO2 med mindst 2% per år fra kommunale aktiviteter.



Denne energivision er udarbejdet af en række energiforskere ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet for Aalborg Kommune. Arbejdet har løbende været drøftet med repræsentanter for Forsyningsvirksomhederne, Teknik- og Miljøforvaltningen samt Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. Denne energivision rækker ud over kommunens aktiviteter som virksomhed, og ser på kommunen som en geografisk og befolkningsmæssig enhed. Energivisionen afdækker mulighederne for at basere hele kommunens energiforsyning på vedvarende energikilder kombineret med markante energibesparelser, og altså ikke kun energibesparelser i kommunalt regi.

StatusFinished
Effective start/end date01/06/200930/04/2011

Collaborative partners

  • Aalborg Municipality (Project partner)