Evaluering af et efteruddannelsesprojekt på Fibertex, Aalborg - et samarbejdsprojekt mellem Fibertex, Aalborg, Aalborg tekniske Skole og Aalborg Universitet.

  • Mølvadgaard, Ove Olesen, (Project Participant)
  • Nielsen, Kjeld, (Project Participant)

Description

Baggrund: Efteruddannelsesprojektet på Fibertex tager udgangspunkt i, at der indføres to nye produktions-teknologier i en arbejdsorganisation, der omstilles i retning af en dynamisk organisationsform (teamwork, tværfagligt samarbejde og uddelegering af ansvar). Der gennemføres i løbet af 1997 en efteruddannelse af nuværende arbejdsstyrke (medarbejdere i slitter- og lagerafdelinger, værkstedspersonale, to formidlergrupper, fiberpersonale, spunbond personale) til betjenings- og uddannelsesopgaver omkring ny teknologi. I tilknytning til efteruddannelsesprojektet gennemføres et jobrotationprojekt, hvor der nyansættes ledige afløsere. Følgende er partnere i projektet: Ledelse og ansatte på Fibertex, Aalborg Tekniske Skole samt Aalborg Universitet, hvor sidstnævnte institution er blevet bedt om at evaluere efteruddannelsesprojektet, hvad angår processer og effekter. Som grundlag for formulering af nærværende evalueringsprojekt foreligger en beskrivelse af projektet "Jobrotation" på Fibertex 1997, udarbejdet af Aalborg Tekniske Skole. I april 1997 rettede Aalborg Tekniske Skole en henvendelse til Aalborg Universitet med henblik på at udarbejde en projektbeskrivelse, hvad angår evalueringsdelen af efteruddannelsesprojektet. Sidstnævnte projektbeskrivelse er udarbejdet af lektor Kjeld Nielsen i samarbejde med undervisningsassistent Ove Mølvadgaard, begge Aalborg Universitet. Med henblik på at præcisere evalueringsprojektets forudsætninger, gengives de væsentligste oplysninger fra efteruddannelsesprojektet. Efteruddannelsesprojektets målsætninger og metode. Fibertex har som mål med efteruddannelsesprojektet ønsket, * at der sker en optimal overførelse af maskinproducenternes tekniske viden om nye anlæg til medarbejderne på Fibertex * at medarbejderne får mulighed for at opkvalificere sig til anvendelse af den nye produktionstek nologi, herunder får mulighed for at omorganisere sig til ændrede arbejdsrutiner. Som noget nyt på Fibertex er der udviklet en uddannelsesmodel, der har til hensigt systematisk at formidle knowhow mellem maskinleverandørerne, montørerne af anlægget samt ansatte på virksomheden. Dette kaldes et forsøgsperspektivet i uddannelsesmodellen. Den gruppe fra Fibertex, som skal indgå i forsøgsperspektivet kaldes for "formidlergruppen". Der er dannet to grupper (jvf. nedenfor). Formidlergruppen er defineret som en tværfaglig sammensat gruppe, der har til opgave at indsamle, udbrede og implementere produktionsteknisk viden til ansatte, der potentielt skal betjene den nye teknologi. Formidlergruppen varetager en uddannelsesopgave på virksomheden. Den viden, der ligger til grund for denne opgave, indsamles af gruppen fra montører og produktionsteknikkere, der installerer maskinanlæg (1997). Der opereres med to formidlergrupper i projektet (fiberanlæggets "formidlergruppe" og SMMS-anlæggets "formidlergruppe"). Projektet er defineret med et forsøgsperspektiv. Følgende delelementer indgår i dette perspektiv * helhedsorienteret indlæring * tværfagligt samarbejde både lodret og vandret i organisationen * direkte sammenhæng mellem teknologisk udvikling, nye kvalifikationsbehov og efteruddan - nelse * direkte sammenhæng mellem virksomhedens udvikling og medarbejdernes udvikling (fagligt og personligt) Fibertex har i tidligere uddannelsesprojekter erfaring med, at operatørerne har oplevet gode erfaringer med at anvende egne undervisere i virksomhedsinterne kurser. Men der optræder ifølge en evalueringsundersøgelse også negative effekter for interne instruktører. De oplever en belastning ved både at optræde i rollen som underviser og ved at passe det daglige arbejde på værkstedet. Eksemplet illustrerer måske, at der i læringsmiljøet ikke er sikret tilstrækkelig tid og ressourcer (læringsmuligheder) til denne del af personaleudviklingsopgaven. Konsekvenser fra efteruddannelsesprojektet på evalueringsprojektets forudsætninger. 1. I efteruddannelsesprojektet indgår både en ændret arbejdsorganisation som (benævnt ved nøgleordene teamwork, tværfagligt uddelegering af ansvar s. 4) og som ( Fibertex ønsker omorganisering af de nuværende arbejdsrutiner med henblik på at bevare en ansættelse forde nuværende medarbejdere s. 7). I evalueringsprojektet må vi antage, at arbejdsorganisationen er i udgangssituationen for evalueringen, idet effekterne fra kurserne kan sløres af ændret arbejdsorganisation. Det er derimod muligt, at efteruddannelsen sammen med andre organisationsinterne faktorer (f.eks. ledelsesstil og medarbejderaccept) som kan medføre en ændring i opgavefordeling. Det betyder, at vi i evalueringsprojektet antager, at der ikke nødvendigvis er en tæt sammenhæng mellem "uddannelse af bestemte medarbejdergrupper og ændring i arbejdsorganisationen", men at denne sammenhæng vil kunne optræde, hvis andre organisationsinterne faktorer fremmer en realisering af dette forhold. forudsætning konsekvens konstant konsekvens 2. Det fremgår ikke klart af beskrivelsen for efteruddannelsesprojektet, hvorvidt formidler- gruppen fortsat skal eksistere med samme type af opgaver eller ændrede opgaver i fremtiden, eller om den opløses, når efteruddannelsesprojektet er afsluttet. Vi har i evalueringsprojektet gjort den antagelse, at formidlergruppen opløses umiddelbart efter afslutningen på efteruddannelsesprojektet. Hvis formidlergruppen gøres til en permanent gruppe, der tillægges store beføjelser i udvikling af fremtidens teknologi og uddannelsesprogrammer, kan det ikke udelukkes, at denne forudsætning vil påvirke evalueringseffekterne betydeligt gennnem svarene fra de grupper, der skal opkvalificeres til at betjene den nye teknologi. 3. Der nævnes i beskrivelsen af efteruddannelsesprojektet, at projektevalueringen skal indgå i en justering på de enkelte undervisningsforløb (s.11). Det er ikke ukendt i nyere evalueringsforskning, at de løbende evalueringsresultater bliver anvendt til at korrigere en given proces, i dette tilfælde et medarbejderuddannelsesforløb. Det forudsættes i projektevalueringen, at en eventuel korrigering skal varetages af styregruppen for efteruddannelsesprojektet. Det får endvidere den konsekvens, at den aftalte evalueringsmetode ikke kan ændres inden for projektets tidsrammer. 4. Der lægges i projektet vægt på en individuel og virksomhedstilpasset efteruddannelse. Der tages udgangspunkt i SUM-metoden til at afdække kvalifikationsbehov. Uddannelsen er rettet mod begge formidlergrupper og medarbejdere i produktionen. Der indgår elementer af både tekniske-faglige, sociale og personlige krav i undervisningen. Oplysninger om kvalifikationsbehovene kan medvirke til at kvalificere projektets evaluering. Det forudsættes derfor, at oplysninger herfra videregives til evalueringsprojektet. . Målsætning med evalueringsprojektet Det overordnede mål med projektet er at afdække og vurdere processer og effekter af efteruddannelsesprojektet på direkte involverede grupper og personer af ansatte. Med processer menes adfærdsmuligheder og - begrænsninger, som de involverede oplever i forbindelse med gennemgørelse af projektet. Med effekter menes direkte målbare resultater, som uddannelsesaktiviteteten har igangsat hos deltagerne. De specifikke formål med projektet er at vurdere * om der sikres tilstrækkelige læringsmuligheder for den enkelte deltager eller gruppe af deltagere til at lære ændrede krav som den ny teknologi stiller * om deltagerne oplever en kvalifikationsudvikling i forhold til arbejdets krav, organisationens mål samt individuel behov for udvikling. Der er en stor fællesmængde mellem denne målsætningsbeskrivelse og Fibertex`s ønsker til emner, der forventes at blive evalueret i projektet (jvf. Bilag 1 fra Aalborg Tekniske Skole den 11/4-97). Der vil i operationalisering af evalueringsprojektets begreber blive taget hensyn til dette forhold. . Forståelsesmodel af evalueringsprojektet Til grund for forståelse af projektet kan projektets formål, begreber og gennemførelse beskrives gennem følgende model: Fig 1.: Initierende faktorer Mellemliggende variable Resultat variable Ny teknologi EFTERUDDANNELSE Målsætninger: Processer og effekter Arbejdsorganisering * Ledelsens krav og rekruttering *Virksomheden * Ansattes krav og motivation * Ansatte Modellen antager, at det er muligt - trods de forudsætningsmæssig forbehold (jfv. ovenfor) - at beskrive og analysere processer og effekter på deltagernes adfærd og forventninger, som efteruddannelsesprojektet igangsætter. Det betyder, at modellen antager, * at teknologien ændres og at arbejdsorganisationen holdes konstant i initialsituationen * at kravene fra ledelse og ansatte til kvalificering til ny teknologi, kan indvirke på efteruddan- nelsesforløbet. *Desuden påvirkes forløbet af ledelsens rekruttering af de ansatte til efteruddannelsesprojektet samt af de ansattes motivation til at efteruddanne sig. Vurderingen af de samlede processer og effekter af efteruddannelsesforløbet opgøres under hensyntagen til disse faktorers indvirkning. Desuden evaluereres det indsamlede datamateriale på målsætninger for hele efteruddannelsesprojektet samt de enkelte kurser. Ovennævte model er beskrevet statisk gennem en række initierende faktorer, mellemliggende og resultatvariable. Der er også en dynamisk sammenhæng i projektet, som vi er opmærksomme på. Efteruddannelsesaktiviteter er generelt underlagt nogle betingelser, som man ikke kan se bort fra. Dels skal efteruddannelsesaktiviteten indrette sig efter virksomhedens produktionshensyn og dels skal aktiviteten tage et hensyn til deltagernes behov for at lære nye krav, som teknologien stiller til fremtidens ansatte. Der vil løbende i efteruddannelsen af medarabejderne ske en afvejning af de to hensyn. Dette forhold kan påvirke processer og effekter i forskellig retning. Metoder. For øjeblikkket overvejes det at inddrage forskellige evalueringsmetoder i projektet. Der skal efter sommerferien (august 1997) tages endelig stilling til design af evalueringskonceptet og -metoden. Som udgangspunkt for denne beslutning kan der opstilles nogle hovedsondringer fra den generelle evalueringsforskning, hvad angår metodedelen. Der sondres i det efterfølgende mellem to yderformer for evalueringsmetoder: : Her spørger evaluatoren: Bliver de forventede mål opfyldt gennem uddannelsesindsatsen? I denne evaluering måles der direkte på ændring af personens kvalifikationer i relation til jobadfærd før og efter indsatsen. Man kan sondre mellem en initialadfærd - d.v.s. en adfærd før træningen igangsættes og terminaladfærden, d.v.s. adfærden efter, at træningen er gennemført. Erfaringen taler for, at evalueringsopgaven kan gennemføres på en tilstrækkelig gyldig og pålidelige måde, når der måles direkte på formelle, teknisk-faglige kvalifikationer. Som et eksempel herpå kan nævnes erhvervelse af tekniske certifikatkurser. Det er derimod et problem at opnå tilstrækkelig gyldighed og pålidelighed i evaluering af kursuseffekter, som har til hensigt at bibringe deltagerne en viden om og holdning til samarbejdsforhold i organisation. Metode 1: Målopfyldelsesevaluering . I denne form for evaluering lægges vægt på at beskrive og vurdere resultatet eller resultaterne af en given kvalificeringsindsats frem for at vurdere, om resultaterne svarer overens med indsatsens intenderede mål. Resultaterne kan være planlagte og ikke-planlagte, d.v.s. at evaluatoren kan fokusere på totale effekter af et uddannelsesprogram - f.eks kvalifikationseffekter, effekter på arbejdsmiljøet etc. Denne form for evaluering kan undervejs medvirke til at forbedre programindsatsen (læs: efteruddannelsen) i løbet af realisering af programmet. Programmet kan korrigeres for uhensigtsmæssige processer. Metode 2: Den målfrie evaluering En forløbsundersøgelse af to eller flere grupper på kurset og på arbejdsstedet (udvalgte observationer og interviewing) umiddelbart før og efter kurset. De specifikke tidsterminer for forløbsundersøgelsen fastlægges i august 1997. Der planlægges at gennemføre unddersøgelsen med individ- og gruppeinterviewing samt spørgeskemateknik. Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke grupper og hvilke efteruddannelsesforløb, der skal følges i evalueringsprojektet. Dette forhold må ligeledes fastlægges i august 1997. Dataindsamlingsmetode: Projektet startes op på virksomheden august 1997 med udgangspunkt i en yderligere metodeudvikling med henblik på at formulere en endelig beskrivelse for projektet. Nærmere tidsplan følger, når projektets omfang og metode samt målgrupper er afgrænset. Der er påbegyndt en litteratursøgning og -læsning om projektets emne. Tidshorisont: Resultater, herunder anvendelse og offentliggørelse Det er planlagt at lave en samlet rapportering af projektets resultater medio 1998. Forskerne forbeholder sig ret til at offentliggøre resultaterne fra projektet i videnskabelige publikationer. Virksomhedens navn og de involverede deltagere vil selvfølgelig blive anonymiseret i forbindelse med offentliggørelse. Litteratur: Bruno Clematide og Claus Agø Hansen: Et fælles begreb om kvalifikationer? SUM beskrivelsesmetodik projekt. DTI Arbejdsliv 1996. Evert Vedung: Utvärdering i politik och förvaltning. Studentlitteratur, Lund 1991. Budget (bilag) Aalborg Universitet, den 9. Juni 1997 Kjeld Nielsen & Ove Mølvadgård LEO-gruppen, Institut for Sociale forhold og Organisation, Aalborg Universitet
StatusFinished
Effective start/end date01/08/199731/12/2000