Fra Interaktionsterapi til terapeutisk interaktion

While there is widespread meta-analytic evidence in support of the effectiveness of psychotherapy (Duncan, Miller, Wampold, & Hubble, 2010; Storebø et al., 2020; Wampold, 2015), a cru¬cial question remains: how does the interaction between patient and therapist accomplish psychotherapeutic change? Many different forms of psychotherapies for different mental health disorders are currently available. Yet, meta-analytic evidence across a wide range of treatments and for many different disorders robustly indicate that the treatments are, on the whole, equally effective (Storebø et al., 2020). Furthermore, about one third of patients receiving treatment do not benefit from it, or even get worse (Lambert, 2010). Thus, knowledge on how psychotherapy works is needed in order to develop more effective treatment programs in the future and is therefore the focus of attention for this project.

Projektet har til formål at undersøge behandlingen af voksne psykiatriske patienter diagnosticeret med en angstlidelse eller en personlighedsforstyrrelse. Dette er to særligt udsatte grupper, der har vist et vedvarende højt forbrug af ydelser i sundhedssystemet hvilket naturligt medfører høje samfundsomkostninger både direkte til behandling og indirekte pga. produktionstab. Angst er den hyppigst forekommende mentale lidelse i Danmark og er vurderet at være den dyreste enkeltstående sygdom med årlige omkostninger på ca. 9,6 mia. kr. Årligt er ca. 25.000 personer med enten angst eller en personlighedsforstyrrelse tilknyttet psykiatrien mhp. behandling. Det er derfor vigtigt, at der er kvalificerende behandlingsvejledning og -uddannelse samt evidens for behandlingen dels for at hjælpe patienterne, men også for at reducere omkostninger i sundhedssektoren. For langt de fleste af patienterne er behandlingen at indgå længere forløb med samtaleterapi. Selvom virkningen af psykoterapi af bredt accepteret, er der manglende evidens for hvordan psykoterapi opnår dens virkning og effekten er påvist at være moderat, hvilket vil sige, at kun ca. halvdelen af patienter der modtager psykoterapi, opnår tilstrækkelig effekt. Der er således behov for øget viden om, hvad det er i den terapeutiske samtale, der gør den i stand til at lindre psykiske smerter. Det sigter dette projekt mod at finde et svar på.

Det er forventningen, at Ph.D.-projektet kommer til at inkludere fire videnskabelige artikler, der skal publiceres i internationale peer-reviewed tidsskrifter. 1 artikel er allerede udgivet (Høgenhaug, S. S., Kongerslev, M. T., & Kjaersdam Telléus, G. (2024). The role of interpersonal coordination dynamics in alliance rupture and repair processes in psychotherapy—A systematic review. Frontiers in Psychology, 14, 1291155.), og en anden er submittet. Udover bidrag til den forskningsmæssige forståelse af psykoterapi, vil projektet også bidrage til at kvalitetssikre psykoterapeutiske praksis og uddannelse samt bidrage til at udvikle teoretisk forståelse, der har potentiale til anvendelse inden for andre forskningsområder omhandlende menneskelig interaktion. Det er ambitionen, at viden fra projektet skal styrke behandlingspersonalets arbejde, og derved med at forbedre behandlingen og styrke patienternes livskvalitet og recovery.