Global/Lokal - Globale og lokale som aldrig før?

  • Bjerring, Bodil (Project Participant)

    Project Details

    Description

    Globale og lokale som aldrig før? En generationsundersøgelse af mænds og kvinders stedtilknytning - med udgangspunkt i kystbyen Skagen

    Antropologiens historie rummer en perlerække af studier af, hvordan internationale og undertiden globale strømninger virker ind på og transformeres i mødet med de lokale samfund. Der lægges både vægt på at undersøge de mange forskellige måder, globaliseringen mærker de lokale samfund på som en følge af det fletværk, der opstår, når globale/lokale udviklingstræk smelter sammen, og på de fællestræk, der opstår på tværs af lokalsamfund. Når antropologer dykker ned i de liv, der leves på de studerede steder, viser stereotype forestillinger om "dem og os" sig at være misvisende. Der åbnes op for en kritik af dikotomier som moderne versus traditionelle samfund, samtidige versus usamtidige udviklingstendenser, mobile versus stedbundne individer, og lokale versus globale identiteter.

    Robert Redfields mexicanske studier fra 1950 - 1960'erne af "The Little Community" og mødet med verden udenfor gjorde op med tidligere traditioner for isolerede lokalsamfundsstudier. I 1970'ernes marxistisk inspirerede dominansstudier var det især bevægelsen fra kapitalcentre og ud til dominerede lokalsamfund, der blev belyst, mens senere forskning har været mere optaget af samspillet og transaktionerne mellem lokale og internationale/globale strømninger. Især europæiske netværksstudier af steder og deres relationer ind i og ud af lokalsamfundet, som f.eks. Jeremy Boissevains Maltastudier (Goddard et al), har præget dette forskningsfelt. De mere åbne studier af stederne i verden og verden i stederne har løftet lokalsamfundsstudierne ud af deres grænsebundethed og gjort grænseflader mellem mobile og stedbundne livsformer til et punkt, det giver god mening at anskue de levede liv ud fra. Og livet leves altid et sted. (Hastrup).

    I geografiske udkanter i Europa lever mænd og kvinder i lokaliteter, der ofte kategoriseres som usamtidige lommer i en moderne verden (Bærenholdt). De lever samtidig i en globaliseret verden, hvor kontakter og relationer rækker langt ud over deres lokalitets geografiske grænser. Hvad gør udkanten ved Jer? var mit undersøgelsesspørgsmål i 1998 i et studie af 26 - årige mænd og kvinder i Skagen. Deres svar faldt som fire forskellige blikke på udviklingen. Dem kaldte jeg et pessimistisk forfaldsblik, et pessimistisk dominansblik, et optimistisk globaliseringsblik, og et utopiblik. (Bjerring 1999, 2006) Det var især uddannelses- og kønsforskelle, der slog markant igennem i synet på den lokalitet, de unge var vokset op i. Dengang boede 50 ud af 100 m/k, heraf 21 kvinder og 29 mænd, i Skagen, og de øvrige 50 m/k boede uden for Skagen, heraf 28 i det øvrige Nordjylland.

    Dette studie er en genvisit til Skagen 10 år efter, hvor de samme personer på nu 35 år opsøges for at følge op på de 50 mænds og 50 kvinders livshistorier og vandringshistorier. Hvordan har globaliseringen, i den generelle og særlige udgave, som de lever i og med, virket ind på deres liv i løbet af de sidste 10 år? Har udviklingen ændret på deres opfattelse af stedet Skagen? Hvad har globaliseringen betydet for deres verdensbillede, for deres stedstilknytning og for deres stedsidentitet? Er de globale strømninger i højere grad flettet ind i deres dagligliv i dag? Hvilke materielle udslag har påvirket deres beskæftigelsesmuligheder og deres muligheder i øvrigt for at vælge at bo i Skagen? Er kønsforskellene i synet på udkanten forstærkede, eller er de udlignet? Er de, der bor i lokaliteten Skagen nu, hjemmefødninge, der har meldt sig ud af ´det moderne samfund´, eller har globaliseringen medført mere blandede livsformer, så deres liv i dag i mindre grad kan forstås som enten lokalt eller globalt definerede? Er forskellighederne vokset, er uligheden vokset, eller har globaliseringstrækkene forstærket enshederne og/eller lighederne?

    Projektet bygger på 17 års kontinuerligt kendskab til udviklingen i Skagen med et skiftende fokus på arbejdspladshistorier, sammenhænge mellem familie- og arbejdsliv, og unges livshistorier. Projektet indskriver sig i rækken af ´localities revisited´, der er kendetegnende for antropologiens tradition for langvarige feltarbejder. Hvor der i tidligere studier primært har været arbejdet med en typologisering af de unge, f.eks. kosmopolitiske unge over for lokalt orienterede unge, er der i denne undersøgelse lagt større vægt på at studere processer og flow, der udfordrer dikotomierne.

    Hovedspørgsmål
    Hvilke perspektiver er der i at udfordre stereotype opdelinger mellem lokalt og globalt orienteredemænd og kvinder, og hvordan kan de forene en global og lokal identitet i praksis? Hvilken betydning har det, at de er vokset op i et geografisk udkantområde i Vesteuropa?

    Formål
    At vise, hvordan globaliseringen kommer til udtryk i nære omgivelser og relationer.
    At udfordre synet på ´gammeldags´ mænd og kvinder, der er mere lokale end globale.
    At bringe køn ind i debatten som et ud af flere parametre for at forstå udviklingen.
    At udbygge et empirisk fundament for at kunne udtale sig om udviklingsprocesser i udkantsamfund.

    StatusFinished
    Effective start/end date01/01/200730/10/2008

    Funding

    • <ingen navn>