Hegel og den kritiske retspositivisme

Projektet tænkes udmøntet i nogle artikler

Critical legal positivisme repræsenterer en retsvidenskabelig retning, som i de senere år har vundet et vist indpas i retsdogmatikken. Det gælder i Danmark såvel som i andre europæiske, herunder nordiske, lande. Antagelsen er, at indflydelsen vil blive større de kommende år. Selvom perspektivet ikke altid påberåbes direkte, ses i nyere afhandlinger teoretiske og metodiske overvejelser, der tydeligvis henter deres inspiration i den omhandlede nye nordiske retsteori. Man kan med andre ord tale om, at den videnskabelige retning allerede er mere indflydelsesrig, end den umiddelbart ser ud til at være, fordi mange retsvidenskabelige studier udgiver sig for at være "retsdogmatiske" eller "teoretisk retsdogmatiske" uden nærmere at specificere deres ståsted.
Det er derfor relevant at tildele denne nyere retsteori en særlig opmærksomhed og søge at bidrage til dens udvikling, herunder såvel dens teoretiske og filosofiske understøttelse som dens metodologi. Sidstnævntes funktion er at operationalisere de grundlæggende overvejelser om den moderne rets karakter og relationer og udmønte dem i en ny (artikuleret) forståelse af og måde at tilgå og arbejde med juridiske begreber og principper.
Critical legal positivism har, bl. a. i Kaarlo Tuoris udgave, et uafklaret - på den ene side nysgerrigt tilnærmende, på den anden side lettere spændingsfyldt - forhold til Hegel og den del af den fænomenologisk-hermeneutiske tradition, der er påvirket af Hegel. Projektet har til formål at rede de teoretiske og filosofiske tråde ud og belyse, hvorledes de to tilgange behøver hinanden.
Det skal i den forbindelse særligt undersøges, hvorledes en afklaring af forholdet kan bidrage til de retsmetodologiske overvejelser.