Project Details
Description
DFF-Forskningsprojekt 1 (tematisk forskning) Tematisk - Fri grøn forskning 2024
Forskning i den grønne omstilling handler også om, hvordan mennesker og samfund agerer, når klimaet ændrer sig. Med projektet her leverer vi den første analyse af, hvordan naturlige klimaændringer understøttede Roms erobring af Middelhavsverdenen og giver samtidig svar på hvordan klimaændringerne den gang og i dag kan påvirke den geopolitiske situation. I løbet af kun to århundreder (264 til 44 fvt) ændrede Rom karakter fra en regional magt til et imperium over tre kontinenter. Den udvikling har historikere hidtil forklaret uden at inddrage naturgrundlaget; i stedet har vægten entydigt været lagt på romerske sociale og politiske institutioner. Som de første undersøger vi, i hvilken grad ændringer i temperatur og nedbør tilgodeså landbrugsproduktionen i Italien og hvorvidt en sådan øget ressourcebase kan være en vigtig del af forklaringen på, at de var i stand til at overvinde regionens øvrige stormagter. På basis af en indsamling af de tilgængelige klimadata fra Italien, Makedonien og Lilleasien fra perioden 4. til 1. årh. fvt. udvikler vi en samlet syntese over temperaturstigninger og nedbørsmængder og bygger en model over valg og udbredelse af afgrøder, vækstbetingelser og udbytte i de tre regioner og besvarer spørgsmålet om, hvorvidt naturlige klimaændringer gav Rom den ekstra fordel, som gjorde det muligt at udkonkurrere deres geopolitiske rivaler og skabe det, som siden skulle blive det største landbaserede imperium i Europas historie.

Status | Not started |
---|