High Precision Spacecraft Attitude Solution with GPS

Project Details

Description

I forbindelse med fremtidige danske satellit projekter interesserer forskergruppen bag Ørsted projektet sig for nye metoder til retningsbestemmelse og regulering. En sådan ny metode til retningsbestemmelse er baseret på signaler fra navigationssystemet GPS (Global Positioning System). Gennem anvendelsen af interferometri på signalerne fra fire antenner monteret på en måleplatform er det muligt at bestemme platformens retning. De dominerende forstyrrelser skyldes refleksioner fra omgivelserne, og forskningen sigter på at fjerne/begrænse dette problem og dermed opnå hidtil uset nøjagtighed på målingerne. Forskningsresultaterne tænkes dels brugt i forbindelse med en kommende dansk satellit, men vil også have potentielle anvendelser inden for andre områder såsom olieudvinding eller større anlægsarbejder. Til demonstration og test er konstrueret en laboratorieopstilling som muliggør, at der genereres realistiske målinger til anvendelse til retningsbestemmelse og multipath estimation. Sensorer på testfaciliteten giver enestående muligheder for at sammenligne teoretiske og eksperimentelle resultater. Opstillingen er gennem et samarbejde med Terma A/S og med støtte fra den Obelske Familiefond blevet udvidet med et stjernekamera. Dette giver mulighed for et nøjagtig bestemmelse af en reference retning for platformen, som benyttes ved verifikation af resultaterne. (Thomas Bak)
StatusFinished
Effective start/end date31/08/200431/08/2004