Project Details

Description

Et af projektets formål er at undersøge beboernes eksponering (udsættelse) for PCB i PCB-forurenede bygninger og den relative betydning af indånding, hudoptag og indtag af støv som eksponeringsvej. Dette er gennemført som en feltundersøgelse med indsamling af en række prøver, der er analyseret kemisk for PCB. En anden del af projektet har til formål at undersøge nogle af de stofudvekslingsprocesser (afgivelse og optag), der karakteriserer netop PCB i sin egenskab som SVOC. Dette er dels gjort ved forsøg gennemført i Brøndby Strand Park, dels ved at analysere data indsamlet i feltundersøgelsen. Et tredje formål med projektet har været at oparbejde estimater på luftkoncentrationer på adresseniveau til brug for epidemiologiske studier af sundhedseffekter af PCB i indeklimaet.
Projektet ”Human eksponering for PCB i bygninger” er støttet af Landsbyggefonden og Realdania og nærværende del er støttet af Realdania
StatusFinished
Effective start/end date24/04/201731/12/2020