Koronastoej_fra_luftledninger

Description

Koronastoej_fra_luftledninger Problemstilling Et stigende problem i disse år er akustisk støj fra luftledninger. Elforsyningsselskaber modtager således et stort antal henvendelser vedrørende koronastøj fra luftledninger - især på grund af støj fra selve lederne. Desuden indgår støj i lighed med magnetfelter et hovedtema i forbindelse med diskussionerne i offentligheden om nye luftledningsanlæg. Normalt foretages ved støjklager en vejledende støjmåling på den berørte ejendom. Denne støjmåling foretages så vidt muligt under de vejrbetingelser, der giver anledning til den største støjbelastning - normalt rimfrost. Resultatet af støjmålingen forekommer imidlertid ret tilfældigt - og som regel påstår lodsejeren efterfølgende at der ikke blev målt på det ?rigtige? tidspunkt. Der efterlyses derfor ofte mere objektive oplysninger/beregningsmetoder fra myndighederne med hensyn til støjbelastning og antal timer om året, hvor støjbelastningen fra højspændingsanlæg overskrider de gældende vejledende støjgrænser. Projektet skal sigte mod en analyse af støjbelastningen fra luftledningsanlæg som funktion af vejrforholdene og anlægsudformningen. Teoretiske analyser Indsatsen koncentreres om 400 kV transmisssionsnettet, hvorfra støjbelastningen er størst. Der tages udgangspunkt i nuværende, praktiske ledningskonfiguration, dvs. data for ophængssystemer, armaturdele og faselederkonfiguration (duplex) skal tages fra eksisterende anlæg. Den altdominerende faktor mht. støj fra luftledningsanlæg er koronaudladninger (ydre partielle udladninger) omkring spændingssatte anlægsdele, hvor den elektriske feltstyrke overskrider en vis minimumsværdi. Denne minimumsværdi er afhængig af meteorologiske forhold som, tørt vejr, fugtigt vejr (tåge), regn, sne og rimfrost. Praktiske værdier for maksimalværdien for E-feltstyrken vil ligge i intervallet 10 - 20 kV/cm. Der eksisterer ikke en entydig analytisk sammenhæng mellem tilladelig maksimalfeltstyrke (onset field strength) og de meteorologiske forhold, men derimod kan der opstilles modeller af E-feltfordelingen for givne anlægsdele, eksempelvis et faseledersystem. En yderligere konsekvens af koronaudladningerne er et ikke ubetydeligt tab i det samlede net. Man kan tænke sig at en optimering af E-feltfordelingen for et sådant faseledersystem. Analyser af feltfordelingen for et duplexledersystem vil være afhængig alene af den geometriske konstruktion, dvs. parametre som lederdiameter, duplexafstand (afstandsholdere), indbyrdes placering af faseledersystemer på masten osv. Det gælder nu om, at minimere det volumen, hvor indenfor E-feltstyrken overstiger den for en gældende vejrtype kritiske maksimalfeltstyrke for hvilken koronaudladninger indtræffer. Analyserne kan indeholde undersøgelser af væsentligt forandrede faselederkonfigurationer som triplex/quadroplex systemer, andre faseledertyper (overfladebeskaffenhed), isolerede faseledere, mastekonfiguration osv. E-feltberegningerne skal udføres med stor præcision i et FEM-beregningsprogram som eksempelvis Quickfield. Nu er det selvfølgelig praktisk umuligt at flytte rundt på faseledersystemerne i det eksisterende 400 kV net, men mindre ændringer som eksempelvis duplexafstanden kunne tænkes ændret nær støjplagede lokaliteter. Der må eksistere en praktisk realiserbar duplexafstand for, hvilken voluminet nær faseledersystemet med en E-feltstyrke større end korona onset feltstyrken, er minimalt. Derudover kan der tænkes analyser af større konstruktionsmæssige ændringer til fremtidige anlæg med en bedre koronaperformance. Med hensyn til de meteorologiske forhold eksisterer ingen analytisk sammenhæng mellem onset feltstyrke og vejrtype. Man kan tænke sig litteraturstudier til at afdække, hvorledes det forholder sig i andre sammenlignelige lande. En kilde er f.eks: ?Transmission Line Reference Book?, EPRI. Cigré menes ligeledes at have udarbejdet sådanne analyser. Endelig må det undersøges hvorledes middelvejret i det danske område er. Dette kan ske med udgangspunkt i statistisk materiale fra Dansk Meteorologisk Institut. Herved kan svares på hvor mange dage pr. år de vejledende støjgrænser overskrides. På basis af den E-feltmæssige analyse, den litteraturbaserede analyse af vejrforholdenes indflydelse og overspænding kan der opstilles en begrundet sammenhæng mellem koronaudladning, støjemission, anlægsudformning (fokus på faseledersystemet) og vejrforholdene. Målet er at opstille en varighedskurve for en given anlægstype, der viser den forventede støjudsendelse som funktion af årets dage, dvs. hvor mange dage om året, der f.eks. genereres en støj højere end en given værdi. Målinger af koronastøjbelastning fra luftledningsanlæg Med henblik på en sandsynliggørelse af de teoretiske analyser vedrørende støjemission fra luftledningsanlæg skal der planlægges og udføres målinger af støjemissionen fra luftledningsanlæg. Målingerne må bestå af registrering af støjen (her skal fokuseres på en båndbredde/filtrering, der sikrer at koronastøjen måles og intet andet, evt. en retningsbestemt måling) over en periode (tidsstemplet) indeholdende støjemission fra de forskellige vejrtyper. De meterologiske data skal måles tidsstemplet på en relevant location (et område med meget lav baggrundsstøj) samtidig så man får sammenhængen mellem støjemission og vejrtype. På basis af målingerne må der kunne opstilles vejledende gennemsnitsværdier for støjbelastningen fra et givent luftledningsanlæg som funktion af vejrforholdene. Såfremt det kan lade sig gøre kunne man tænke sig mindre praktiske ændringer (eksempelvis dupleksafstanden) gennemført på et enkelt luftledningsspænd med en efterfølgende måling af støjemissionen med henblik på sammenligning med teoretisk forudsagt støjemission. De teoretiske analyser skal sammenholdes med målingerne med det formål, at give en motiveret forståelse for, hvilke forhold, der påvirker støjudsendelsen samt give et erfaringsgrundlag til brug for senere design og som dokumentation for støjbelastningen fra luftledningsanlæg generelt. Målet er den veldokumenterede, gennemsnitligeårsvarighedskurve for støjbelastningen fra transmissionsnettet.
StatusActive
Effective start/end date19/05/2010 → …