Activities per year
Project Details
Description
KFUKs Sociale Arbejde - Reden Aalborg og Reden Odense - erfarer i deres sociale arbejde, at udenlandske kvinder, der er ofre for prostitutionsrelateret kriminalitet eller menneskehandel, ikke kender deres rettigheder og ofte ikke har mulighed for at få den hjælp, støtte og rådgivning, de har brug for. Især ofre for menneskehandel har ikke mulighed for at få hjælp, før de bliver identificerede som ofre inden for den nationale handlingsplan mod menneskehandel. Fælles for kvinderne er, at de ofte har en meget lav grad af tillid til myndigheder, organisationer og mennesker generelt. De har et lille netværk som ofte efterlader dem dybt traumatiserede og uden mulighed for hjælp til at danne overblik over deres rettigheder og muligheder i Danmark.
På baggrund af deres erfaringer har de nævnte Reder ansøgt og modtaget en bevilling ved Rådet for Offerfonden til udviklingsprojektet ”Offerrådgivning målrettet ofre for menneskehandel og prostitutionsrelateret kriminalitet”. Udviklingsprojektet har til formål at styrke og kvalificere deres opsøgende arbejde med henblik på at forbedre ofrets livssituation ved at tilbyde juridisk rådgivning om rettigheder samt brobygning og bisidderfunktion til offentlige myndigheder, samt udvikle en brugbar fælles metode der fremadrettet effektivt hjælper målgruppen. Opkvalificeringen af det opsøgende arbejde består i ansættelse af thailandske og spansktalende kulturmedarbejdere som skal målrette deres indsats mod at etablere kontakter til primært ofre for menneskehandel og prostitutionsrelateret kriminalitet fra Thailand og Sydamerika – ofre som ikke tidligere er identificeret eller kendt af systemet. Kontaktetableringen har til formål at danne grundlag for at tilbyde ofrene juridisk hjælp samt vejledning og støtte til at forbedre deres recovery-proces for at opnå en livssituation uden overgreb, herunder at ofrenes tvangsrelationer til kriminelle bagmænd i forbindelse med menneskehandel og rufferi ophører.
Det bevilligede udviklingsprojekt omfatter foruden 1) iværksættelse af det opsøgende relationsskabende arbejde med thailandske og spansktalende kulturmedarbejdere, 2) en udvikling og etablering af en juridisk offerrådgivning samt 3) en forskningsdel som et led i at udvikle en national brugbar metodebeskrivelse der formidler konkret viden om, hvad der virker i forhold til at etablere kontakt til og yde offerrådgivning til de af projektets angivne målgrupper som det opsøgende arbejde er målrettet mod.
Et praksisnært følgeforskningsprojekt
Nærværende forskningsprojekt omfatter således et praksisnært følgeforskningsprojekt som empirisk har til hensigt at følge Rederne Aalborg og Odenses fælles udviklingsprojekt med det overordnede formål at belyse;
Hvordan fremmer og hæmmer kulturmedarbejdere det sociale opsøgende arbejde i forhold til at etablere en tillidsfuld kontakt til at tilbyde ofre for menneskehandel og prostitutionsrelateret kriminalitet juridisk rådgivning om deres rettigheder inden for det offentlige system?
Forskningsprojektet er designet som et kvalitativt etnografisk studie som tilrettelægges i et tæt praksisnært samarbejde med de to Reder. Det etnografiske formål er at undersøge ovenstående problemstilling i form af:
1) observationer af kulturmedarbejdernes opsøgende arbejde og offerrådgivningen,
2) individuelle og fokusgruppeinterviews med kulturmedarbejderne og andre relevante involverede professionelle aktører (ledelse, jurister i offerrådgivningen m.fl.)
3) interviews med de ofre som kulturmedarbejderne får skabt en tillidsfuld kontakt til og yder offerrådgivning til.
På baggrund af ovenstående feltstudie er det videnskabelige formål at bidrage med viden om kulturmedarbejdernes opsøgende sociale arbejde som en transnational praksis i det sociale arbejde. Den videnskabelige viden har til hensigt at supplere/danne grundlag for udvikling af en metodebeskrivelse af måder til at etablere kontakt til ofre for menneskehandel og prostitutionsrelateret kriminalitet.

Status | Finished |
---|---|
Effective start/end date | 01/08/2021 → 31/07/2023 |
Collaborative partners
- Reden Odense
- Reden Aalborg
Activities
-
Opsøgende socialt arbejde blandt ofre for menneskehandel og anden prostitutions-relateret kriminalitet: kultur og kompetencers betydning
Rømer, M. (Lecturer)
3 Oct 2024Activity: Talks and presentations › Talks and presentations in private or public companies
-
Oplæg om opsøgende socialt arbejde blandt ofre for menneskehandel og anden prostitutions-relateret kriminalitet: kultur og kompetencers betydning
Rømer, M. (Lecturer)
2 Sept 2024Activity: Talks and presentations › Talks and presentations in private or public companies
-
Opsøgende socialt arbejde blandt ofre for menneskehandel og anden prostitutions-relateret kriminalitet: kultur og kompetencers betydning
Rømer, M. (Lecturer)
26 Jun 2024Activity: Talks and presentations › Talks and presentations in private or public companies
Projects
- 1 Finished
-
CRIVIC: Criminalized Victims
Rømer, M. (PI) & Prieur, A. (PI)
01/10/2016 → 30/09/2019
Project: Research