Project Details

Description

Formålet er gennem et pilotprojekt at afprøve en kombination af en række behandlingsmetoder i forhold til stress og stressrelaterede ydelser.
De anvendte metoder er der forskningsmæssigt belæg for at betragte som effektive tiltag i forhold til stress. Konceptet består udelukkende af vidensbaserede metoder og redskaber.
Imidlertid er der ikke tidligere blevet gennemført systematiske forsøg med at kombinere disse metoder. Antagelsen er, at der ved en kombination af afprøvede metoder kan opnås en behandlingseffekt, der samlet overgår hvad hver enkelt metode kan bevirke.
Behandlingskonceptet favner både psykiske og fysiske indfaldsvinkler.
Den anvendte forståelse af stress omfatter også stresssyndromer og psykiske lidelser, der kan opstå som følgevirkning af stress. Der er således fokus på angst og depression, samt de kognitive forandringer, der i høj grad opstår som følgevirkning af stress.
En del af projektets formål er at udvikle en mere målrettet diagnostik af stress og stressrelaterede ydelser. Til formålet gennemføres inden opholdet en visitationssamtale, hvori der anvendes en række diagnostiske redskaber, der enten er udviklet til formålet eller tager udgangspunkt i eksisterende redskaber.
Ydermere udvikles i forbindelse med pilotprojektet en evalueringsmetodik, der er egnet til at danne udgangspunkt for såvel effektvurdering, som et afsæt i yderligere udvikling af den anvendte behandlingsmetode.
StatusFinished
Effective start/end date01/10/200631/07/2007

Funding

  • Erhvervs- og Byggestyrelsen, Vækstforum