Ledelse i byggesektoren

  • Bejder, Erik (Project Participant)
  • Olsen, Willy (Project Participant)
  • Wandahl, Søren (Project Participant)

    Project Details

    Description

    Ph.d.-studiet skal ses i forbindelse med den megen fokus på manglende produktivitets- og effektivitetsudvikling inden for byggesektoren sammenlignet med andre sektorer i erhvervslivet. Det kan diskuteres, hvorvidt de foretagne målinger og sammenligninger er rimelige under hensyn til de forskellige markeds- og fremstillingsvilkår, sektorerne fungerer under, men målingerne signalerer stagnation over en lang årrække. Det er specielt kendetegnende for byggeriet, at virksomhedseksterne temporære projektorganisationer benyttes.   Værdibegrebet og værdiskabelse bliver et gennemgående hovedtema for projektet. I mange årtier har Value Management været anvendt, men det sigter kun efter økonomisk værdi og produktværdi. Det er helt klart at disse to er mål for enhver produktion, men midlet til målet kan være via andre former for værdistyring, såsom menneskelige (moralske) værdier. En sådan humanisering af produktionen med fuld "udnyttelse" af den menneskelige ressource og kapabilitet, vil forhåbentlig resultere i et bedre slutprodukt til glæde for alle. Lean Construction er et skridt i den retning, men dog stadig med megen fokus på produktværdier.   Ph.d.-studiet sigter derfor efter at opbygge et teoretisk framework for "management by values" og endvidere se på selve operationaliseringen af et sådant koncept i byggeriet. I henhold til denne operationalisering undersøges det hvilke effekter det til have på byggeprocessen og hvordan disse forbedringer kan måles. Det står klart, at produktivitetsbegrebet er alt for snævert i den sammenhæng. Effektivitetsbegrebet vil derimod blive brugt - det er mere holistisk anlagt og passer derfor bedre til værdibegrebet. Generelt siger det noget om opfyldelse af kundes behov, udførelse af produktspecifikationer og ressourceforbruget. Kundebegrebet vil blive brugt bredt, dvs. udvidet til at omfatte alle "kunderne" af byggeprocessens supply chain . Projektet kan endvidere følges på www.wandahl.net/phd.   Ph.d.-projektet blev forsvaret den 30. september 2005, og ph.d.-graden blev tildelt i januar 2006. Vejledere er Erik Bejder og Willy Olsen. (Søren Wandahl, Institut for Produktion, AAU)
    StatusFinished
    Effective start/end date31/01/200631/01/2006