Levetidsanalyse af polyethylenmembraner anvendt i klimaskærmen

Med stigende fokus på genanvendelse af materialer og cirkulært økonomi for byggevarer er det forventeligt at en stigende andel af membraner fremstilles af regenerede produkter eller delvist regenerede produkter, som derved fremstår med en miljøvenlig profil. For miljøet er genbrug en rigtig god idé, men det kan være problematisk, hvis levetiden bliver forringet og ikke er parallel med de konstruktioner, som dampspærren er bygget ind i.

Kendskabet til membraners levetid og ændringen af primære egenskaber i tid er mangelfuld, især for dampspærrer indeholdende regenerat også kaldet genbrugsplast. Der er derfor behov for at få mere viden om ydeevnen af dampspærrer indeholdende genbrugsplast over tid sammenholdt med ydeevnen af dampspærrer produceret af 100% ny granulat.

Projektet omfatter gennemgang og udredning af kendt viden om produktion af membraner af polyethylen og varianter af produkter på det danske marked, bestemmelse af membranernes kemiske og fysiske egenskaber, analyse af viden sammenholdt med resultater for egenskaber herunder den forventede levetid af membraner fremstillet af henholdsvis ny og regeneret polyethylen og formidling af projektets resultater.

Baggrund:
Ydeevne af membraner som fx dampspærre er af afgørende betydning for den moderne, isolerede, lette konstruktions funktion og levetid. Membraner er vigtige elementer til sikring af bygningsfysikken i fugtfølsomme konstruktioner som fx træskeletkonstruktioner. Membraner indbygges for at kontrollere luftfugtigheden samt lufttransport i de isolerede konstruktioner. Varm og fugtig indeluft forhindres med dampspærre i at trænge ud i isoleringen og blive
kølet ned med risiko for at fugten i luften kondenserer eller at skimmel kan vokse. I dansk byggeri er det almindeligt i træskeletkonstruktioner at etablere luftog fugttætningsplanet i et, ved anvendelse af membraner, placeret på den varme side af isoleringen.

Samarbejdsprojekt mellem AAU, Nationalmuseet, Teknologisk Institut og DTU.
Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden og Byggeskadefonden.

Præsenteres i to SBi-rapporter: SBi 2018:11 og SBi 2020:06