Neoliberalismens retorik i Latinamerika

Fra midten af 1970erne oplevede man en afgørende ændring hos de intellektuelle i Latinamerika. Vigtige politiske figurer, forfattere og journalister, hvoraf mange tidligere havde forsvaret marxistiske og socialistiske ideer, begyndte at skabe, forsvare og udbrede nye ideer og værdier mht. hvordan man skulle organisere økonomien og samfundet. Denne strømning bliver kaldt neoliberalismen. Disse intellektuelle har brugt mange kræfter og deres overtalelseskunst til at underminere og sætte spørgsmålstegn ved de diskurser, som var dominerende i 60erne og 70erne: marxismen, underudviklings- og afhængighedsteorier, befrielsesteologer m.m. Det er vigtig at undersøge de ideer, billeder og værdier, som neoliberalismens intellektuelle har udbredt og udbreder i Latinamerika, fordi: * de dybt har påvirket de politiske, økonomiske og endda de militære eliter * de i nogle lande har haft en folkelig appel * man ikke kan komme udenom dem, hvis man vil forstå den verden, vi lever i. Den teoretiske baggrund for denne undersøgelse udgøres af semiotikken, retorikken og sprogfilosofien og det empiriske materiale er bøger/artikler af vigtige fortalere for neoliberalismen i Latinamerika, såsom Mario Vargas Llosa, Joaquín Lavín og Carlos Alberto Montaner.