Project Details
Description
Det nordiske køkken har for alvor fået opmærksomhed de seneste år. En række af Nordens førende kokke er igennem de senere år kommet med deres bud på hvad den Nordiske Mad egentlig er. Men hvordan kan det oversættes til en skole sammenhæng? Dette har en nordisk projektgruppe arbejdet med at give et svar på.
Undurn - det gamle nordiske navn for måltid - har givet navn til dette projekt.
Projektet samlede en nordisk faggruppe med forskere og praktikere indenfor mad og pædaogik på skolen med henblik på at udforske de nordiske råvarer og de nordiske værdiers potentiale, når det gælder mad, ernæring og dannelse i skolen.
Projektets mål har været at vise at det kan lade sig gøre at få sat den nordiske mad på skoleskemaet og ind i madforsyningen på skolen. Der er udviklet et værdisæt, samt et idékatalog til skolerne.
De to danske skoler Vangeboskolen og Værebroskolen har som de første prøvet de fælles idéer af.
Projektet, der blev støttet af Nordisk Ministerråds program for Ny Nordisk Mad, bygger grundlæggende på antagelsen om at de lokale nordiske råvarer kan danne et godt udgangspunkt for en sund levevis.
Projektet New Nordic Food for Youth at School
Udgangspunktet for projektet New Nordic Food for Youth at School er at se på nyorienteringen af mad og ernæring på skolen, og at inddrage hverdagslivsperspektivet. På den baggrund blev der via fokus gruppeinterviews, undersøgt hvordan skolebørn tænker om maden og måltidet.
Hvad er måltidet for dem, og har det en nordisk dimension?
En identitet på linje med Middelhavskøkkenet, det indiske, det mellemøstlige eller noget helt tredje? Til det formål har den fællesnordiske arbejdsgruppe bag projektet lavet en platform for nordisk mad og måltidsværdier, og med den som skabelon har arbejdsgruppen samlet et forslag til et tematisk pædagogisk forløb målrettet mellemskolebørn. Et tematisk forløb der gerne skulle kunne sætte gang i børns tanker og ideer til en ny mad og måltidsidentitet.
Projektet blev startet ved at samle en række fagfolk til et seminar i København i oktober 2007, hvor der blev formulerede et sæt af værdier med inspiration fra det såkaldte Århus-charter – men set i et børne- og hverdagslivsperspektiv. På den baggrund blev et idékatalog udarbejdet og skolelærere blev interviewet med henblik på at kunne gennemføre det tematiske forløb i foråret 2008 på Vangeboskolen. På Vangeboskolen har man en såkaldt Madstation, hvor hver klasse fra 3. til og med 7. klasse i tre uger har ansvaret for at deres kammerater kan købe en god frokost.
Efter det tematiske forløb skal der gennemføres fokusgruppe-interview med børnene: Der vil til sidst blive udarbejdet et udkast til et nordisk mad- og måltidscharter set i et skoleperspektiv, og til hvorledes det særlig nordiske kan iscenesættes i en nordisk Smagens dag i 2009. De erfaringer, der er indhøstet i Danmark, vil senere kunne blive afprøvet i Norge og Sverige.
Idékataloget er udarbejdet med henblik på at inddrage det nordiske madperspektiv i skolens undervisning gennem et let og tilgængeligt materiale med korte og præcise forslag til aktiviteter, der kan være til inspiration for læreren til elever i 4-6. klasse. Aktiviteterne kan indgå i en temauge, men kan også anvendes enkeltvist. Aktiviteterne er inddelt efter, om de foregår i klassen, udenfor klassen eller på skolen og efterfølges af relevante links, hvor læreren kan få yderligere oplysninger om aktiviteten.
Hvad med den daglige mad på skolen og hvad med børnene?
Flere og flere børn vokser op med manglende mad-dannelse og færdigheder når det gælder om at vælge og tilberede mad. Og overalt i det offentlige rum er færdigmads løsninger, fastfood, food on the go, street foods og fingerfoods parat til at tilbyde os mad på alle tider af døgnet. Det sker samtidig med at forekomsten af fedme og overvægt blandt børn stiger – en udvikling der hænger nøje sammen med usunde spisevaner.
Det er derfor ikke overraskende, at der er en stor interesse for initiativer, der kan fremme sundere kost og livsstilsvaner blandt børn og unge, og at skolen er kommet i fokus som et godt sted at sætte ind med nytækning. Skolen er således et sted hvor der både foregår læring og spisning, og hvor der er gode muligheder for nyorientering.
Det er denne nyorientering vi vil ser nærmere på i projektet New Nordic Food for Youth at School. For selvom de nordiske lande har deres helt egne traditioner for at servere og undervise om mad i skolen, så er der alligevel en række fællestræk: Råvarerne, ønsket om at fremme det sunde og det bæredygtige, de lokale råvarer, de designmæssige rammer etc. er således nogle af lighederne.
Vi har samlet en nordisk faggruppe med forskere og praktikere indenfor mad og pædagogik på skolen med henblik på at udforske de nordiske råvarer og de nordiske værdiers potentiale når det gælder mad, ernæring og dannelse i skolen. Vi har derfor sat sig for at vise at det kan lade sig gøre at få sat den nordiske mad på skoleskemaet og ind i madforsyningen på skolen.
Sammen med faggruppen har vi udviklet et værdisæt, et ide katalog til skolerne og de to danske skoler Vangeboskolen (dage med mad, dage med fisk) og Værebroskolen har som de første nu prøvet de fælles ideer af. Det er planen at vi sammen med det nordiske netværk vil præsentere ideen på en workshop i 2009 med henblik på at prøve forløbet af på skoler i de andre nordisk lande.
Nordicater - Nordisk seminar omkring sund skolemad
I foråret 2008 blev der i forbindelse med projektet afholdt et nordisk seminar omkring sund skolemad. Summery findes kun på engelsk:
New Nordic Food for youth at school
New Nordic food for youth at school is about developing new ideas for both praxis and curricula in relation to school food and nutrition. A Nordic group of experts and practitioners met in Copenhagen in October 2007 to discuss the idea that it is relevant to talk about New Nordic food in a school context. Although there are huge national differences actually there is in all countries a certain spirit of change in relation to food and nutrition at school.
Many practitioners recognize that in order to change lifestyle among children we must use the possibility that the school offer, In school both food service and curricular activist takes place. Therefore we need to address both issues. In addition we need to involve children in our construction of the new school food idea. Children think about food in an everyday life perspective and not in scientific sense of nutrition and health promotion.
So far we the expert group has tested the idea that New Nordic food can be staged at school through a one week participatory out of class curricular event. Danish schools Værebroskolen and Vangeboskolen have tested the idea successfully and currently we are undertaking evaluation and the events would document through articles and video. The plan is to carry out a Nordic workshop in early 2009 and spread the idea to schools in the other Nordic countries.
Undurn - det gamle nordiske navn for måltid - har givet navn til dette projekt.
Projektet samlede en nordisk faggruppe med forskere og praktikere indenfor mad og pædaogik på skolen med henblik på at udforske de nordiske råvarer og de nordiske værdiers potentiale, når det gælder mad, ernæring og dannelse i skolen.
Projektets mål har været at vise at det kan lade sig gøre at få sat den nordiske mad på skoleskemaet og ind i madforsyningen på skolen. Der er udviklet et værdisæt, samt et idékatalog til skolerne.
De to danske skoler Vangeboskolen og Værebroskolen har som de første prøvet de fælles idéer af.
Projektet, der blev støttet af Nordisk Ministerråds program for Ny Nordisk Mad, bygger grundlæggende på antagelsen om at de lokale nordiske råvarer kan danne et godt udgangspunkt for en sund levevis.
Projektet New Nordic Food for Youth at School
Udgangspunktet for projektet New Nordic Food for Youth at School er at se på nyorienteringen af mad og ernæring på skolen, og at inddrage hverdagslivsperspektivet. På den baggrund blev der via fokus gruppeinterviews, undersøgt hvordan skolebørn tænker om maden og måltidet.
Hvad er måltidet for dem, og har det en nordisk dimension?
En identitet på linje med Middelhavskøkkenet, det indiske, det mellemøstlige eller noget helt tredje? Til det formål har den fællesnordiske arbejdsgruppe bag projektet lavet en platform for nordisk mad og måltidsværdier, og med den som skabelon har arbejdsgruppen samlet et forslag til et tematisk pædagogisk forløb målrettet mellemskolebørn. Et tematisk forløb der gerne skulle kunne sætte gang i børns tanker og ideer til en ny mad og måltidsidentitet.
Projektet blev startet ved at samle en række fagfolk til et seminar i København i oktober 2007, hvor der blev formulerede et sæt af værdier med inspiration fra det såkaldte Århus-charter – men set i et børne- og hverdagslivsperspektiv. På den baggrund blev et idékatalog udarbejdet og skolelærere blev interviewet med henblik på at kunne gennemføre det tematiske forløb i foråret 2008 på Vangeboskolen. På Vangeboskolen har man en såkaldt Madstation, hvor hver klasse fra 3. til og med 7. klasse i tre uger har ansvaret for at deres kammerater kan købe en god frokost.
Efter det tematiske forløb skal der gennemføres fokusgruppe-interview med børnene: Der vil til sidst blive udarbejdet et udkast til et nordisk mad- og måltidscharter set i et skoleperspektiv, og til hvorledes det særlig nordiske kan iscenesættes i en nordisk Smagens dag i 2009. De erfaringer, der er indhøstet i Danmark, vil senere kunne blive afprøvet i Norge og Sverige.
Idékataloget er udarbejdet med henblik på at inddrage det nordiske madperspektiv i skolens undervisning gennem et let og tilgængeligt materiale med korte og præcise forslag til aktiviteter, der kan være til inspiration for læreren til elever i 4-6. klasse. Aktiviteterne kan indgå i en temauge, men kan også anvendes enkeltvist. Aktiviteterne er inddelt efter, om de foregår i klassen, udenfor klassen eller på skolen og efterfølges af relevante links, hvor læreren kan få yderligere oplysninger om aktiviteten.
Hvad med den daglige mad på skolen og hvad med børnene?
Flere og flere børn vokser op med manglende mad-dannelse og færdigheder når det gælder om at vælge og tilberede mad. Og overalt i det offentlige rum er færdigmads løsninger, fastfood, food on the go, street foods og fingerfoods parat til at tilbyde os mad på alle tider af døgnet. Det sker samtidig med at forekomsten af fedme og overvægt blandt børn stiger – en udvikling der hænger nøje sammen med usunde spisevaner.
Det er derfor ikke overraskende, at der er en stor interesse for initiativer, der kan fremme sundere kost og livsstilsvaner blandt børn og unge, og at skolen er kommet i fokus som et godt sted at sætte ind med nytækning. Skolen er således et sted hvor der både foregår læring og spisning, og hvor der er gode muligheder for nyorientering.
Det er denne nyorientering vi vil ser nærmere på i projektet New Nordic Food for Youth at School. For selvom de nordiske lande har deres helt egne traditioner for at servere og undervise om mad i skolen, så er der alligevel en række fællestræk: Råvarerne, ønsket om at fremme det sunde og det bæredygtige, de lokale råvarer, de designmæssige rammer etc. er således nogle af lighederne.
Vi har samlet en nordisk faggruppe med forskere og praktikere indenfor mad og pædagogik på skolen med henblik på at udforske de nordiske råvarer og de nordiske værdiers potentiale når det gælder mad, ernæring og dannelse i skolen. Vi har derfor sat sig for at vise at det kan lade sig gøre at få sat den nordiske mad på skoleskemaet og ind i madforsyningen på skolen.
Sammen med faggruppen har vi udviklet et værdisæt, et ide katalog til skolerne og de to danske skoler Vangeboskolen (dage med mad, dage med fisk) og Værebroskolen har som de første nu prøvet de fælles ideer af. Det er planen at vi sammen med det nordiske netværk vil præsentere ideen på en workshop i 2009 med henblik på at prøve forløbet af på skoler i de andre nordisk lande.
Nordicater - Nordisk seminar omkring sund skolemad
I foråret 2008 blev der i forbindelse med projektet afholdt et nordisk seminar omkring sund skolemad. Summery findes kun på engelsk:
New Nordic Food for youth at school
New Nordic food for youth at school is about developing new ideas for both praxis and curricula in relation to school food and nutrition. A Nordic group of experts and practitioners met in Copenhagen in October 2007 to discuss the idea that it is relevant to talk about New Nordic food in a school context. Although there are huge national differences actually there is in all countries a certain spirit of change in relation to food and nutrition at school.
Many practitioners recognize that in order to change lifestyle among children we must use the possibility that the school offer, In school both food service and curricular activist takes place. Therefore we need to address both issues. In addition we need to involve children in our construction of the new school food idea. Children think about food in an everyday life perspective and not in scientific sense of nutrition and health promotion.
So far we the expert group has tested the idea that New Nordic food can be staged at school through a one week participatory out of class curricular event. Danish schools Værebroskolen and Vangeboskolen have tested the idea successfully and currently we are undertaking evaluation and the events would document through articles and video. The plan is to carry out a Nordic workshop in early 2009 and spread the idea to schools in the other Nordic countries.
| Acronym | UNDURN |
|---|---|
| Status | Finished |
| Effective start/end date | 01/10/2007 → 01/07/2008 |