Ph.d-projekt: Evaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Formålet med projektet er at kvalificere vores viden om, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder i beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige og videreudvikle realistisk evaluering (Pawson & Tilley 1997, realistic evaluation) som forskningsmetode på beskæftigelsesområdet.

Baggrunden for projektet er, at hidtidige undersøgelser viser tvetydige resultater af indsatser for aktivitetsparate ledige. De tvetydige resultater kan skyldes, at indsatserne ikke har en entydig effekt, men det kan også skyldes, at de anvendte mål og metoder til at evaluere indsatserne ikke har været tilstrækkeligt velegnede. I tidligere undersøgelser evalueredes tiltagene ud fra gennemsnitlige effekter på beskæftigelsen for en generel gruppe af ledige. Beskæftigelse vil dog ofte ikke være et realistisk mål på kort sigt for gruppen af aktivitetsparate ledige, og der kan være forskel på, hvilke indsatser der virker for hvilke ledige. Der er derfor behov for yderligere viden om, hvad der virker for hvem.

Projektets relevans understreges yderligere af, at kontanthjælps-, førtidspensions- og fleksjobreformen indebærer, at flere ledige skal deltage i beskæftigelsesindsatser end tidligere. Med kontanthjælpsreformen og afskaffelsen af matchgrupperne er det ikke længere muligt at være midlertidig passiv, og med førtidspensions- og fleksjobreformen vil det blive væsentligt sværere at få adgang til de to ordninger. Det betyder, at kommunerne fremover skal tilbyde beskæftigelsesindsatser til en ny gruppe af relativt svage ledige (tidligere matchgruppe 3 og potentielle førtidspensionister/fleksjobbere).

Kvalificeret viden, om hvad der virker for hvem, vil kunne bidrage til at flere kommer fra passiv forsørgelse til aktiv beskæftigelse. For den enkelte ledige betyder det sandsynligvis en højere livskvalitet, mens det samfundsøkonomisk betyder, at staten vil kunne spare penge og at pengene vil kunne bruges mere effektivt. Det er ikke uvæsentligt i lyset af, at der i Danmark bruges godt 16 mia. om året på den aktive arbejdsmarkedspolitik svarende til ca. 1 pct. af BNP.

Projektet vil ved brug af realistisk evaluering fokusere på den konkrete kontekst, hvor en indsats finder sted, og på de underliggende mekanismer, der formodes at få en indsats til at virke, og derved søge at afdække hvad der virker for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder. Dette gøres ved at opstille programteorier for hver enkelt indsats og efterfølgende teste dem vha. en kombination af kvalitative og kvantitative metoder.

Overordnet forventes anvendt en metode bestående af fire elementer: 1) dokumentanalyse og interview med fagpersonalet om indsatsen, som skal vise om indsatsen er implementeret som foreskrevet i programteorien, 2) interview med deltagere i aktiveringsindsatsen, som skal afdække deltagernes opfattelse af forløbet og de konkrete aktiviteter, 3) Progressionsmålinger, som løbende skal afdække deltagernes kompetencer i forhold til en række parametre for arbejdsmarkedsparathed og 4) Registerdata om effekten af indsatserne, altså om de ledige er kommet i arbejde.

Hovedvejleder: Thomas Bredgaard, lektor, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet
Bi-vejleder: Michael Rosholm, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet