Project Details

Description

DFF funded research project: Digitale algoritmiske teknologier vinder indpas i den offentlige forvaltning til at producere nye former for viden og kontrol, der kan komplementere fagprofessionelles ekspertise. På den ene side betragter regeringer og forskere denne udvikling som en potentiel risiko for borgere. De påpeger, at algoritmernes design kan risikere at indeholde problematiske bias – eksempelvis kan bestemte borgere blive genstand for uretmæssig kontrol, og de kan udfordre den fagprofessionelle viden og hensyn. På den anden side fremhæver andre forskere, at algoritmer kan overgå menneskelig ekspertise på flere områder, og at der bør sigtes mod en hybrid ekspertise, hvor algoritmer og mennesker gensidigt beriges. Empirisk forskning i hvordan teknologierne bruges i praksis er imidlertid stadig begrænset og tvetydig. Indtil videre viser studier, at teknologierne får meget forskellige effekter og ofte bruges utilsigtet. Vi mangler derfor indsigt i, hvilke former for ekspertise der muliggøres og begrænses, når algoritmiske teknologier tages i brug og desuden, hvordan designere af teknologierne og brugernes forskellige former for ekspertise bringes sammen. Projektet fokuserer på brug af algoritmiske teknologier til kontrol indenfor det danske skattevæsen, og følger tre udvalgte cases gennem observationer af medarbejdernes arbejde. Dertil vil udviklere af algoritmer og ledere interviewes. Projektet bidrager med ny viden om, hvordan algoritmiske teknologier former ekspertise og borgerrettede services.
StatusActive
Effective start/end date01/07/202301/03/2027