Rømer Satellite

  • Bak, Thomas (Project Participant)
  • Quottrup, Michael Melholt (Project Participant)
  • Bhanderi, Dan (Project Participant)

Project Details

Description

Samarbejdet mellem dansk industri og forskningsinstitutioner der resulterede i Ørsted satellitten søges fortsat gennem projektet Rømer. Rømer satellitten skal måle meget små svingninger i de nærmeste stjerners udsendte lys mængde. Dette kan fortælle noget om stjernernes alder og kemiske sammensætning. Rømer-satellitten skal give astrofysiske resultater i verdensklasse og tænkes opsendt i 2005. Det primære instrument er en optisk kikkert med en diameter på 32 cm. AAU er ansvarlig for algoritmer til styring af satellittens orientering. Udviklingen af algoritmer til retningsstyring tager udgangspunkt i passivitetsteori og sigter på at opnå globalt stabile løsninger der har den ønskede præcision, men samtidig er forskningsmæssigt underbyggede og udfordrende. Med hensyn til bestemmelse af retningen arbejdes med et komplekst system af to stjernekameraer samt hastighedsgyroer. Disse integreres til et retnings- og hastighedsestimat i en sensor fusion algoritme. De stigende krav til autonomi sætter krav til en yderligere integration af styrealgoritmer og supervisor funktionalitet. Målet for den teoretiske del af projektet er derfor desuden at arbejde på teknikker (baseret på hybrid systems teori) til analyse og implementering af autonome satellit styresystemer. Projektet gennemføres i samarbejde med Dansk Rumforskningsinstitut, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, University of Sydney, Austrialien, Max Planck Institut, Tyskland, Terma A/S, Alcatel Space Denmark A/S, RESCOM A/S, TICRA A/S, Lavochkin Association, Rusland, Auspace Ltd., Prime Optics, Australien. (Thomas Bak, Dan Bhanderi, Torben Knudsen, Michael M. Quottrup)
StatusFinished
Effective start/end date31/12/200431/12/2004