Redegørelse for universelt design som dokumentationskrav

Følgende spørgsmål er undersøgt:

1. Hvordan kan begrebet universelt design præciseres og indgå i en dansk reguleringssammenhæng?
2. Hvilke faglige problemstillinger og elementer er relevante at tage afsæt i, samt hvordan kan de indgå i udformningen af en redegørelse for universelt design som dokumentationskrav

Undersøgelsen er udført for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som del af AAU's rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø, som varetages af BUILD.

Den gennemførte begrebsanalyse i relation til reguleringen peger på nødvendigheden af at finde en definitionsramme, der inkluderer de tre identificerede centrale elementer:
- En værdi for samfund, bygherre og brugere.
- En proces for byggeriets aktører der med universelt design som en værdibaseret designstrategi kan skabe denne værdi.
- Løsninger som sikrer, at alle brugere er inkluderet i vores samfunds byggede miljø og dermed skaber denne værdi.

Undersøgelsen bygger på et review af forskning på feltet fra de seneste 11 år, interviews med aktører fra byggebranchen om væsentlige problematikker i forbindelse med en redegørelse for universelt design som dokumentationskrav. I tillæg er der afholdt interview med Direktoratet for Byggkvalitet i Norge om deres erfaringer med en reguleringsmodel, der er sammenlignelig med en redegørelse for universelt design som dokumentationskrav. Der er ligeledes på baggrund af et litteraturstudie gennemført en begrebsanalyse af universelt design ift. regulering. Disse elementer danner baggrund for fund og opmærksomhedspunkter i forhold til de to spørgsmål og den skitserede model for redegørelse for universelt design.

Der er udpeget en række temaer, som værende centrale i en redegørelse for universelt design som dokumentationskrav: Typen af byggeri, BR's brugerbegreb, byggeriets offentlighedsgrad, diversiteten i brugerbehov, byggeriets fysiske kontekst og nedslagspunktet i bygge/designprocessen. Disse temaer er derefter indarbejdet i den foreslåede model, som indarbejder universelt designbegrebet, både i forhold til en byggesags konkrete proceslinje og i forhold til indhold/dokumentation i redegørelsen for universelt design, i 3 nedslagspunkter i byggeprocessen. Der er to afgørende elementer for den foreslåede model:

a) At brugerbegrebet fra BR 18 er afsæt for alle byggerier, dvs. at alle brugere er udgangspunktet for alle byggerier, og der skal redegøres på et dokumenteret grundlag for eventuelle fravalg af brugergrupper. Man skal altså redegøre for, hvem der eventuelt ekskluderes, fremfor at redegøre for hvem der inkluderes,

b) Der skal oprettes en redegørelse for universelt design for alle byggeprojekter i projektets allertidligste fase. Ved oprettelsen kategoriseres byggeprojekterne i 4 kategorier, der definerer niveauet af redegørelse og dokumentationskrav for det enkelte byggeri. Redegørelsen følger byggeriet som et dynamisk doku-ment, der kan anvendes som dialogværktøj, kvalitetssikringsværktøj af bygge-projektets parter, projektdokumentation til byggemyndighed. Endelig kan redegørelserne danne grundlag for erfaringsopsamling i branchen og dokumentere innovation på feltet.

Interview med branchens aktører viste, at flere parter i branchen ser en redegørelse for universelt design som dokumentationskrav som et stærkt middel til at øge inklusion i det byggede miljø, hvis det er et frivilligt tilvalg frem for et krav. Den i rapporten foreslåede model imødekommer ikke dette ønske. Igennem arbejdet med redegørelsesmodellen viste det sig, at brugerbegrebet i BR 18 ikke lægger op til denne valgfrihed, idet man enten må forholde sig til, hvordan man sikrer adgang og brug for alle, eller må argumentere for, hvorfor ikke alle, men kun nogle inkluderes.